Nyheder og artikler

ingrid og daniel – foto Martin Kunzendorf

At være demokrat er ikke at være bange

At være demokrat er ikke at være bange

Debatseminar om åndsfrihed tirsdag den 8. september på Vartov

Ny bog stiller skarpt på en frihedstradition, vi er godt i gang med at glemme.

Kan man holde tungen lige i munden og bruge den samtidig? Kan man sikre friheden for også dybt rabiate politiske synspunkter eller trosgrundlag og samtidig tale dem imod? Denne form for åndsfrihed har vi en stolt tradition for i Danmark med navne som Grundtvig, Hal Koch m.fl. Men når man kigger på de politiske debatter i dag fx om religion i det offentlige rum, om danskhed og identitetspolitik eller om techgiganternes ret til at definere, hvad der er sandt og falskt, så er det, som om vi tror, vi kan forsvare det frie demokratiske samfund gennem forbud og indskrænkninger.

Kom til debatseminar i anledning af udgivelsen af bogen At være demokrat er ikke at være bange og diskuter åndsfrihedens tilstand i Danmark anno 2020 med bogens to forfattere: Folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen (S) og leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank og med fire skarpe diskussionspartnere: overrabbiner Jair Melchior, formand for Friskoleforeningen Peter Bendix Pedersen, lektor på læreruddannelsen Lakshmi Sigurdsson og højskoleforstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer.

Tirsdag den 8. september kl. 16.30-18.30

Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Fri entré

 

Program

16.30: Velkomst og kort oplæg ved Daniel Toft Jakobsen og Ingrid Ank

16.45: Kritisk replik fra højskoleforstander Rasmus Meyer – Om ungdommen og åndsfriheden

17.00: Kritisk replik fra lektor Lakshmi Sigurdsson – Om demokrati, danskhed og åndsfrihed

17.15: Kritisk replik fra overrabbiner Jair Melchior – Om åndsfrihed og negativ social kontrol

17.30: Kritisk replik fra formand for Friskoleforeningen Peter Bendix Pedersen – Om friskolerne som lakmusprøven på åndsfriheden

17.45: Fælles debat

Ca. 18.15 Et glas vin og en nød

 

 

Arrangeret af forlaget Klim i samarbejde med Grundtvigsk Forum

Download flyer her

Share this post

You may also like

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *