Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Diskussionen af drengeomskæring er ikke bare et af de mest dilemmafyldte spørgsmål – det rammer også lige ned i en række kernespørgsmål i religions- og samfundsfagsundervisningen i forhold til det at være et (frit) individ i et (fælles) samfund

Af Ingrid Ank, formand Foreningen Åndsfrihed

”Passiv rygning er meget sundhedsfarligt. Alligevel forbyder vi ikke forældre til små børn at ryge. Hvorfor ikke? Og: Hvad er forskellen på at forbyde forældre at ryge, når de er sammen med deres børn, og at forbyde forældre at omskære deres børn?”

Sådan lyder et dilemmaspørgsmål, vi har gjort til en del af et undervisningsmateriale om debatten om drengeomskæring, som ligger frit tilgængeligt online. Materialet henvender sig til elever på ungdomsuddannelserne og (evt. også) de ældste klasser i grundskolen og udgives i et samarbejde mellem Foreningen Åndsfrihed og Dansk Jødisk Museum

Den kritiske læser vil måske få lyst til at spørge: Er dette ikke et typisk eksempel på det, man med et godt dansk ord kalder whataboutism? At man skynder sig at sige: ”men hvad så med rygning – det er da meget mere farligt”, så snart nogen problematiserer rituel drengeomskæring – og dermed lukker diskussionen. Man kunne også hævde, at spørgsmålet er en smule tendentiøst i retningen af at være imod et forbud mod drengeomskæring?

Sammenligningen mellem et hypotetisk forbud mod at være rygerforælder og et lidt mindre hypotetisk forbud mod drengeomskæring skal imidlertid ikke tjene til at sige, at nikotintåger og rituel drengeomskæring er det samme – det er det af mange grunde ikke. Sammenligningen skal derimod tjene til at stille samtalen ind på det dybereliggende spørgsmål om forholdet mellem børn, forældre og stat eller mellem ’den sociale, kulturelle og normdannende sfære’, som en familie udgør og er del af, og så ’den politiske og juridiske sfære eller det statslige niveau’.

Forholdet mellem disse, og hvordan individet indgår og udfolder sit liv i forhold til disse, er nemlig alt sammen i spil i debatten om drengeomskæring. Dermed er beskæftigelsen med emnet i undervisningen ikke (kun) beskæftigelsen med et af de mest dilemmafyldte emner, det rammer også lige ind i almene og helt grundlæggende religionsfaglige og samfundsfaglige spørgsmål.

Religionsfrihed er noget, man har

Et af dem er spørgsmålet om religionsfrihed. I undervisningsmaterialet er et af spørgsmålene, hvorfor religionsfrihed overhovedet er vigtigt. Hvorfor er det vigtigt for den enkelte, hvorfor er det vigtigt andre steder i verden og hvorfor er det vigtigt som et bærende samfundsprincip i Danmark?

Og det er heller ikke sikkert, at alle er enige i, at det er det. Ifølge professor i religionsret, Lisbet Christoffersen, kan man nemlig de seneste år spore en udvikling, hvor politikerne på Christiansborg i stigende grad opfatter sig selv som nogen, der tildeler de enkelte trossamfund deres religionsfrihed – at religionsfrihed med andre ord ikke er noget, man i udgangspunktet har, men noget man får. Hermed mener hun ikke kun – hvilket er rigtigt nok – at trossamfund kan blive ’formelt anerkendt’, og dermed fx få vielsesbemyndigelse eller andet, men også at der er en opfattelse blandt politikere af, at religionsfrihed generelt er en ’tildeling’, man kan være heldig at få, hvis man lever op til nogle krav.

Denne nye tendens i opfattelsen af religionsfrihed, siger samme Christoffersen, svarer samtidig til den opfattelse af religionsfrihed, som flere ønskede (fx juristen A.S. Ørsted), men ikke fik indført, dengang man i 1800-tallet diskuterede indholdet af grundloven. Den tanke, der dengang blev den bærende og sejrende, blev, at religionsfrihed er enhver borger i Danmarks udgangspunkt. Religionsfrihed er noget, man har.

For Grundtvig – Ørsteds modstander i folketingssalen – var religionsfrihed lig med samvittighedsfrihed. Det handlede altså ikke mere snævert om friheden til at være religiøs på en bestemt måde, men helt grundlæggende om en frihed, som ethvert menneske har eller bør have, og som en stat ikke kan eller bør kunne fratage nogen.

Sådan er religionsfrihedstanken i grundloven. Eller sådan var den. Og dermed er religionsfrihed også en frihedsrettighed, der i dybere forstand har med ethvert menneskes åndsfrihed at gøre. Vi er ikke kun frie til at tænke og tro, som en given statsmagt vil have os til at tænke og tro, vi har i udgangspunktet frihed til at tænke, tale og tro. Diskussioner af spørgsmålet om religionsfrihed er derfor altid i kontakt med dybereliggende spørgsmål om det at være frie, selvstændige individer i et fælles – og reguleret – samfund. Også skolen bygger jo på tanken om åndsfrihed.

Religiøse ritualer kan godt forbydes

Men selvom religionsfrihed er en rettighed, man i udgangspunktet har, betyder det jo ikke, at der kan være religiøse ritualer, som må forbydes ved lov. For selvom man ikke skal ansøge om religionsfrihed, betyder det jo ikke, at man altid har frihed til hvad som helst – blot fordi det eventuelt knytter sig til et religiøst ritual. Og derfor vil man potentielt godt kunne forbyde et ritual, hvis der fx var tydelige lægefaglige tegn på, at ritualet var sundhedsskadeligt (fx er omskæring af piger jo forbudt – som jo også er et stærkt invaliderende og ganske andet indgreb end drengeomskæring).

Hvad angår drengeomskæring, er lægefagligheden imidlertid ikke enig. En meget stor del af verdens mandlige befolkning er omskåret, og i nogle dele af verden bliver omskæring direkte anbefalet som sundhedsfremmende (blandt andet også af WHO), fordi nogle studier viser at omskæring nedsætter risikoen for en række kønssygdomme. Dette gælder især i lande, hvor der ikke er så let adgang til prævention. Andre læger peger på, at omskæring kan have en negativ betydning for den omskårnes sexliv på grund af en nedsat følsomhed – hvilket dog også modsiges af undersøgelser (dette fremgår bl.a. af rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed i 2020). Emnet – debatten om drengeomskæring – bliver dermed også til en diskussion af, hvordan man kan og skal forholde sig til lægefagligheden i forhold til etiske dilemmaer. Hvad stiller man op, når videnskaben ikke er enig med sig selv (hvad den jo ganske ofte ikke er), og i hvor høj grad er lægefagligheden i stand til at være objektiv, når spørgsmålet – både for tilhængere og modstandere af et forbud – samtidig kan være meget personligt?

Det mest dilemmafyldte spørgsmål

Diskussionen om drengeomskæring dukker op med jævne mellemrum i Danmark, bl.a. da der i 2020 blev rejst et borgerforslag om et forbud mod drengeomskæring. Hver gang debatten blusser op, er det forbundet med voldsomme diskussioner og hårde beskyldninger fra både tilhængere og modstandere af et forbud. Debatten om omskærelse har i virkeligheden en meget lang historie i Danmark og kan blandt andet spores helt tilbage til de første jøders ankomst til Danmark i 1622, hvor kirken eksempelvis brugte omskærelsen som argument for, at jøder ikke skulle have lov til at opholde sig i landet.

Borgerforslaget om et forbud mod drengeomskæring fik på meget kort tid fik samlet underskrifter nok til at kunne blive fremført i folketingssalen (dog var det ikke klart, om det var grundlovsstridigt), og det kunne give indtryk af, at mange har en meget afklaret holdning til spørgsmålet. Dykker man imidlertid lidt dybere ned i emnet, bliver det dog tydeligt, at dilemmaerne nærmest holder i kø: Der er unge mænd, der er vrede på deres forældre, fordi de har ladet dem omskære, men der vil i fremtiden være andre, der vil bebrejde staten, at den fratog dem deres religiøse og kulturelle tilhørsforhold – hvis man indførte et forbud. Der er samfund andre steder i verden, der kalder sig jødiske, som har lavet ritualet om, men de har gjort det indefra – og kan man pådutte forandringen udefra? Der er mennesker, der er modstandere af drengeomskæring, men også modstandere af et forbud – hvordan kan man det? Og hvad gør man, når menneskerettighederne modsiger hinanden? Osv. osv.

Med materialet ønsker vi bestemt ikke at pege eleverne i en bestemt retning, men vi ønsker, de skal bruge mere tid på at forholde sig til de dilemmaer, der knytter sig til diskussionen. Emnet åbner for nogle grundlæggende spørgsmål om det at være et individ, der nok er frit, men ikke svæver frit – men lever i det fælles og besværlige samfund, hvor ganske meget ikke er spor enkelt.

Materialet ’Et ægte dilemma – Forbud mod drengeomskæring til debat’ kan findes frit tilgængeligt online på www.aandsfrihed.dk og www.jewmus.dk og indeholder både lærervejledning, elevmateriale og samtalekort

Artiklen er udgivet i fagbladet Religionslæreren, marts 2023