Samtalekort om drengeomskæring
Oplæg til samtale om drengeomskæring og om forslaget om et forbud mod drengeomskæring.
Ideen med disse kort er at skabe samtaler om et svært emne. Det er ikke meningen, at I skal nå frem til en bestemt holdning. Men det er ønsket, at I gennem samtalen kommer længere ind i dilemmaer og nuancer.
Sådan gør I: Gå sammen to eller flere (det fungerer bedst med grupper på ca. 3-4 personer). Træk et kort på skift (god idé at skiftes til at læse op og til at begynde samtalen). Diskutér, så længe I har noget at tale om, og træk så et nyt (man kan også sætte tid på til hvert kort). Lyt til hinanden! Måske skifter samtalen spor. Det gør ikke noget.
Venlig hilsen
Foreningen Åndsfrihed
Mette Frederiksen kalder sig selv for ’børnenes statsminister’. I forbindelse med omskæringsdebatten er hun blevet beskyldt for alligevel ikke at være det. I hvilken grad er omskæringsdebatten en konflikt mellem børn og voksne? Hvad er ’børnenes interesse’ i denne diskussion? Og hvordan ved vi det?
Passiv rygning er meget sundhedsfarligt. Alligevel forbyder vi ikke forældre til små børn at ryge. Hvorfor ikke?
Hvilke konsekvenser ville det få at gøre omskæring af drengebørn forbudt? For de jødiske og muslimske trossamfund i Danmark? For det danske samfund som helhed? For Danmark i forhold til resten af verden? For de jødiske eller muslimske drengebørn, der ikke bliver omskåret som små?
Påstand: Vi forsøger i stigende grad at løse værdispørgsmål med lovgivning. Men man kan godt være imod omskæring og samtidig imod et forbud. Er du enig? Hvorfor/hvorfor ikke?
Omskæring er et flere tusinde år gammelt ritual. Hvilken form for indsigt kræver det at nytænke og forandre en kultur – ny eller gammel? Hvilken betydning har ritualets lange historie for diskussionen?
Omskæringsritualet har ændret sig igennem tiden (eksempler: i hellenistisk tid blev indgrebet gjort større end det var før, i slutningen af 1800-tallet fik jødiske familier i Danmark indført, at det skulle foretages af en læge). Incitamenterne til forandring er både kommet ’udefra’ og ’indefra’. Hvilke overvejelser følger med, hvis man vil forandre sin egen tradition eller opfordre andre til at forandre deres?
Hvilke rettigheder har et barn for sig selv som menneske, som hverken stat eller forældre må krænke? Hvornår har man som forældre eller stat ret eller pligt til at gribe ind i et barns fremtidsmuligheder?
I hvilken grad er diskussionen om omskæring en diskussion om, hvorvidt børnene primært tilhører hhv. forældrene eller staten? Hvor står du selv i forhold til det spørgsmål?
Nogle af dem, der taler imod et forbud, hævder, at vi har mistet sansen for det at høre til i et kulturelt eller religiøst fællesskab. Er du enig? Hvorfor/hvorfor ikke?
Størstedelen af lægevidenskaben siger, at omskæring ikke er farligt, hvis det foretages af kompetente læger. I lande, hvor omskæring er udbredt, taler nogle læger endda for fordele ved omskæring. Omvendt advarer en række læger om bivirkninger, fx at det har konsekvenser for den voksnes seksualitet, at man er omskåret som barn. Lægefagligheden rykker sig hele tiden, sammen med forskningen. I hvilken grad har lægefaglighedens vurderinger betydning for diskussionen? Hvordan skal man forholde sig til de faglige uenigheder?
I hvilken grad kan diskussionen om et forbud mod drengeomskæring føres uden at kigge til lægefagligheden (som så i øvrigt ikke peger i en entydig retning)?
Der er mennesker med jødisk eller muslimsk baggrund, der er vrede eller kede af, at deres forældre har truffet et valg på deres vegne, men der er også mange muslimske og jødiske drenge og mænd, som ikke efterspørger et opgør med traditionen. Hvorfor tror du, de ikke gør det? I hvilken grad skal man ’kæmpe’ disse drenge og mænds sag, når ikke de selv efterspørger det?
Når der kommer en corona-vaccine, skal det så være en pligt at tage den? Eller er der også her en diskussion af individets ret til egen krop? Hvorfor/hvorfor ikke?
Mange kliniske sexologer har fremført, at man med omskæring fjerner et erogent område, og at man derfor skader den omskårnes seksualitet som voksen. Hvilken betydning bør dette have for diskussionen af omskæring?
Debatten om omskæring har været ført i en meget hård tone. Men kan man være imod omskæring uden at være ’antisemitisk’? Kan man være for omskæring uden at være ’børnemishandler’? Hvordan skaber vi bedre samtaler om emner, der er svære?
Ifølge professor i ret og religion, Lisbet Christoffersen, er religionsfrihed ikke en ret, vi får af staten, men en ret, vi har som mennesker. Staten skal have særlige grunde til at indføre begrænsninger på religionsfriheden. Hvorfor er religionsfrihed vigtig?
I hvilken grad er debatten en diskussion for eller imod omskæring? I hvilken grad er debatten en diskussion for eller imod et forbud mod omskæring? Hvad er forskellen?
Mange muslimer og jøder i Danmark er sekulære, men ser det at være omskåret som et kropsligt symbol på deres tilhørsforhold. Hvad betyder det for diskussionen, at der ikke kun er tale om en religiøs praksis, men også om et identitetsmærke, som tilvælges af mange, der ikke er religiøse?
Som del af majoriteten oplever man ofte ikke sin måde at leve på som en særlig kultur og identitet, men ser sig selv som ’neutral’ og minoriteterne som anderledes. I hvilke situationer kan man som medlem af majoriteten blive bevidst om, at man rent faktisk har en række forestillinger og traditioner, som man selv tager for givet, men som andre kan se som ’anderledes’?