Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

»Sindelagskontrol skaber ikke flere demokrater, men flere løgnere«

Vi skruer op for forsvarsbudgettet – men hvad er det, vi forsvarer? Det er der behov for, at vi genlærer her til lands, lyder det fra formanden og et bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed.

Af Ingrid Ank og Daniel Toft Jakobsen

24. februar 2022 satte en ny dagsorden. Den nye dagsorden skubber til en ’gammel’ dagsorden. Den gamle dagsorden blev sat med angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Siden 11. september 2001 har det været nemmere at argumentere for mere overvågning, mere grænsekontrol, mindre ytringsfrihed, mindre religion i det offentlige rum. Med mere. Men efter Ruslands invasion af Ukraine er det blevet tydeligt, at de frie demokratier i verden er under pres – og i virkeligheden længe har været det. Nu er det derfor ikke nok at sige ’tryghed’ som argument for at indskrænke friheden. Nu må friheden forsvares med frihed.

I Foreningen Åndsfrihed vil vi gerne bidrage til at holde samtalen om de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder levende. Derfor har vi formuleret 27 forslag til mere åndsfrihed i samfundet under overskriften: Vi skruer op for forsvarsbudgettet – men hvad er det, vi forsvarer? Nogle af forslagene lægger op til lovgivning, andre kan netop ikke løses ad lovgivningens vej. Forslagene bringes her i en forkortet form og i ikke-prioriteret rækkefølge.

Forslag 1: Gør ’åndsfrihed’ til samtaleemne! Lav fx en TV-serie om kampen om demokratiet i månederne efter befrielsen i 1945. Det var dengang tænkere som Hal Koch og PH forsvarede friheden til at danne nazistiske foreninger – i et forsvar for det frie demokrati.

Forslag 2: Styrk undervisning om ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (som står i formålsparagraffen i folkeskoleloven) på læreruddannelserne.

Forslag 3: Styrk undervisning om ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (som står i formålsparagraffen i lov for de gymnasiale uddannelser) i pædagogikumuddannelsen.

Forslag 4: Skriv ’åndsfrihed’ ind i lov om friskoler og private grundskoler, så det fremgår, at de frie skoler er et konkret udtryk for åndsfriheden i samfundet, og at de samtidig har et ansvar for at viderebringe åndsfriheden til kommende generationer.

Forslag 5: Understøt stå-mål-med-kravet til de frie skoler (at undervisningen skal stå mål med folkeskolens) som retten til at bedrive forskellig undervisning – og netop ikke undervisning, der er ens med.

Forslag 6: Indfør undervisning i åndsfrihed på danske asylcentre og sprogskoler – herunder ikke mindst principperne for religionsfrihed, ytringsfrihed (inkl. frihed til religionskritik) og beklædningsfrihed.

Forslag 7: Demokratisk sindelag skal ikke være og må ikke blive en forudsætning for at få dansk statsborgerskab. Sindelagskontrol skaber ikke flere demokrater – men flere løgnere.

Forslag 8: Åndsfrihed skal i højere grad tænkes ind i dansk udenrigs- og udviklingspolitik.

Forslag 9: Liberaliser navnelovgivningen, så navne ikke er juridisk bundet til køn.

Forslag 10: Offentlighedsloven skal understøtte både mediers, forskeres og privatpersoners adgang til aktindsigt, også uden begrundelse.

Forslag 11: Sæt større fokus på, hvordan vi i en digital tidsalder kan gøre det muligt for mennesker at forandre sig. Det handler ikke udelukkende om dataopbevaring, men også om hvordan vi forvalter hinandens fortid, når den er offentligt tilgængelig. Det er vigtigt, at man ikke har krav på, at medier sletter historier eller debatindlæg fra fortiden, for det vil være et indgreb i pressefriheden. Det kan altså ikke løses ad lovgivningens vej, og kræver netop derfor desto større opmærksomhed.

Forslag 12: Techgiganter skal bygge på de demokratisk vedtagne principper for ytringsfrihed frem for virksomhedernes egne mere eller mindre tilfældige regler og tilfældig eksekvering (fjernelse af indhold).

Forslag 13: Folkeoplysningsloven skal understøtte friheden til oplysning og debat om alle anliggender, der er omfattet af ytringsfriheden – dvs. man skal selvfølgelig ikke kunne få støtte til kurser i at begå injurier, men derimod godt kunne få støtte til at invitere demokratikritiske oplægsholdere.

Forslag 14: Åndsfrihed er også vigtig, når man er syg. Sundhedsvæsnet skal kunne tage hensyn til, at forskellige livssyn og religioner kan medføre forskellige holdninger til fx behandling.

Forslag 15: Standarden for forskningsfrihed skal højnes, så Danmark kommer på niveau med lande, vi i øvrigt sammenligner os med.

Forslag 16: Der skal være bedre mulighed for at etablere frie universiteter og andre videregående uddannelser, som vi kender det fra grundskolen og ungdomsuddannelserne.

Forslag 17: De videregående uddannelser skal understøtte et åbent debatterende studiemiljø, hvor ingen synspunkter er udelukket på forhånd – heller ikke hvor nogen måtte føle sig krænket.

Forslag 18: Der skal være plads til diskussion af politik, religion og samfundsanliggender på ungdomsuddannelserne. Uddannelsesstederne skal opfordres til at lade de unge møde ’holdningsmennesker’ (fx politikere), og lovgivningen skal ikke modsætte sig, at der også kan være arrangementer af religiøs karakter.

Forslag 19: Der skal udarbejdes et undervisningsmateriale til grundskolen om karikaturkrisen i 2005, som ligger frit tilgængelig.

Forslag 20: Der skal være frihed til at bære religiøs beklædning og symboler på offentlige institutioner.

Forslag 21: Der skal indføres to valgfrie fri-/helligdage uanset religion eller livssyn, som man kan bruge i stedet for to af de nuværende officielle fri-/helligdage.

Forslag 22: Religiøse forkyndere skal have den samme ytringsfrihed som andre mennesker, hvilket i dag – siden indførelsen af den såkaldte ’imampakke’ i 2016 – ikke er tilfældet.

Forslag 23: Oversætterkravet til prædikanter, som blev fremført i forbindelse med regeringsdannelsen i 2019, skal tages af bordet.

Forslag 24: Livssynssamfund skal ligestilles med trossamfund, herunder fx kunne søge om at forestå godkendte vielser.

Forslag 25: Maskeringsforbuddet skal afskaffes. I et frit samfund bestemmer borgerne selv, hvordan de vil klæde sig. Det er og skal fortsat være forbudt at tvinge et andet menneske til at bære eller ikke bære en bestemt form for beklædning.

Forslag 26: Der skal sættes fokus på, at religionsfrihed ikke udelukkende er til gavn for religiøse mennesker. Et samfund, der sikrer plads til en potentiel konflikt mellem ’ånd og stat’, er et samfund med frihed til magtkritik.

Forslag 27: Der skal større fokus på friheden til at konvertere til en anden religion eller til at forlade et trossamfund. Heri ligger også et væsentligt opgør med negativ social kontrol.

Friheden skal læres forfra

Frihed er kun frihed, hvis den gælder for andet og mere end det, vi hver især selv synes er sandt og vigtigt. Og frihed er kun frihed, hvis alle synspunkter må blive modsagt og kritiseret. Det er derved, friheden står sin prøve, og det er derved, vi adskiller os fra ufrie samfund.

Ifølge journalist og forfatter Flemming Rose giver friheden imidlertid aldrig sig selv. Det er ikke intuitivt for mennesker at forsvare andre menneskers frihed, især ikke når de repræsenterer synspunkter, man er dybt uenig i, eller som man måske endda anser for farlige. Derfor må hver ny generation lære det forfra. De frie demokratiers aktuelle krise er i den forstand forventelig. For vi kan aldrig tage friheden for givet – vi må hele tiden lære dens betydning at kende forfra og på ny.

Ingrid Ank er formand for Foreningen Åndsfrihed og leder af Grundtvig-Akademiet og Daniel Toft Jakobsen er medlem af bestyrelsen i Foreningen Åndsfrihed og fhv. medlem af folketinget for Socialdemokratiet. De 27 forslag til mere åndsfrihed kan læses i udfoldet form på www.aandsfrihed.dk

Bragt i Berlingske den 22. marts 2023