Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Af Michael Agerbo Mørch, næstformand i foreningen Åndsfrihed

Vi har altid kendt til misinformation i politik, men det har fået en stigende opmærksomhed de sidste år, fordi teknologien gør spredningen hurtig og effektiv. Fake news, alternative fakta, post-truth politics – det har fået mange navne.

Misinformation findes på et kontinuum. (a) Det kan være reelle og bevidste løgne om modparten eller egen situation, som skal anspore til en særlig sympati med ens egne handlinger. (b) Det kan også være ensporet propaganda, hvor man måske ikke lyver, men man rendyrker én vinkel eller ét narrativ, som forvrænger helhedsbilledet. (c) Og det kan også være en mere uskyldig, men ikke mindre problematisk variant, hvor man i empati med ofre videregiver et forsimplet udlæg af fortællingen, der entydigt bekræfter netop ens egen vinkel på en konflikt.

Krigen i Ukraine har givet os mange eksempler på denne ”kamp om narrativet”, og der er eksempler på begge sider af krigen på, at man spreder falske historier og anklager, som er svære at faktatjekke for den almindelige nyhedsbruger. Måske fordi Danmark – af gode grunde – så entydigt har taget parti for Ukraine, har det ikke affødt en større diskussion herhjemme. Men med krigen mellem Israel og Palæstina er befolkningen splittet, og det bliver hurtigere tydeligt, når man rendyrker sin forståelse af konflikten ved at søge nyhedskilder, der bekræfter ens opfattelse.

Både Israel og Hamas har interesserer i at radikalisere nyhederne fra deres perspektiv. Israels krigshandlinger i Gaza bliver i høj grad accepteret af det internationale samfund proportionelt med Hamas’ terrorhandlinger d. 7. oktober. Og Hamas’ terrorhandlinger bliver omvendt accepteret af mange sympatisører proportionelt med Israels dehumaniserende bosættelsespolitik, blokader og mange, mange drab på civile.

Informationskrigen er derfor dobbelt. Man skal skrue op for modpartens uhyrligheder, og man skal negligere modpartens smerte.

Fordi efterretninger i dag ikke blot er informationsbilleder fra en fjern krig, men byggesten i den offentlig opinion, der er med til at afgøre krigens udfald, kan intet holdningsmenneske tillade sig selv blot at søge information, der bekræfter ens udlægning af en kompliceret konflikt. Dertil er striden for vanskelig.

Alene i denne uge har vi set mindst to eksempler på dette i danske medier, hvor man som sympatisør må udfordres, hvis man rendyrker et perspektiv.

På TV2 blev en historie fra det israelske nyhedsmedie Haaretz videregivet, som afslørede, at israelske militærlederes beretninger fra terrorangrebet i visse tilfælde har vist sig af være overdrevne. Det er bemærkelsesværdigt, at et israelsk medie bruger kræfter på at afdække den slags løgne i en krigssituation, hvilket tjener til ære. Men sagen her er jo, at militære ledere har udnyttet en grufuld handling til at manipulere med offentligheden for at forsvare et voldsomt modangreb. Mange historier om terrorangrebets gru har været viderebragt med ledernes udtalelser som kilder, men det understreger, at man må stille sig kritisk overfor partsindlæg. https://nyheder.tv2.dk/…/2023-12-04-avis-afdaekker…

I en kronik i Dagbladet Information oplistede den jødiske journalist og forfatter, Heidi Laura, en lang stribe af eksempler på, at manipulerede billeder og videoer bliver delt af Palæstina-sympatisører, selvom de altså intet hold har i virkeligheden. Med relativt få klik ville man kunne afsløre, at billeder enten var AI-genererede, taget i en helt anden kontekst eller var mange år gamle. Videomateriale er også blevet produceret i Gaza, hvor ”blodet” flyder, selvom det altså er skuespil. I stedet for blindt af dele billeder og historier, der bekræfter ét narrativ, opfordrer kronikken til, at man gør sig den ulejlighed at kildetjekke informationen. Det er ofte langt hurtigere at gøre, end man måske tror. https://www.information.dk/…/godhjertede-danskere…

I Foreningen Åndsfrihed støtter vi åndsfriheden, også når konteksten er krig og ufred. I denne situation betyder det bl.a., at man også tør lade sig møde af andre menneskers synspunkter og blive udfordret af dem. Når emner er komplekse, må man antage flere perspektiver for at kunne se det fulde billede, og det gælder ikke mindst i krig, hvor konkrete mennesker lider. Det betyder også, at man lader det komplekse være komplekst, så man ikke automatisk associerer sine meningsmodstandere med Hamas eller israelsk kolonialisme, alene fordi de spørger til sandhedsværdien af de nyheder, der strømmer ind i den danske debat. Eller at man nødvendigvis har valgt entydig side, blot fordi man udtrykker sympati med civile ofre på den ene eller anden side.

I krig er sandheden ikke nødvendigvis det første offer, men vi skal ofte kæmpe desto hårdere for den. Og det er også åndsfrihedens kamp, når vi er langt fra begivenhederne, men ønsker at danne os et informeret, nuanceret og sandt synspunkt.