Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Introduktion: Et lovforslag med negative konsekvenser for åndsfriheden

Foreningen Åndsfrihed har indsendt høringssvar til Justitsministeriet vedrørende forslaget om ændring af straffeloven og politiloven. Med lovforslaget gives politiet mulighed for at udpege skærpede geografiske strafzoner eller nationale strafperioder, hvor straffen for at begå hadforbrydelser kan øges med op til 50 %. Lovforslaget fjerner også kravet om en retskendelse, før politiet kan kræve terrorrelateret indhold på onlineplatforme fjernet. Begge lovændringer udspringer af den politiske aftale om at bekæmpe antisemitisme.

Foreningen Åndsfrihed anerkender behovet for at bekæmpe antisemitisme, men udtrykker bekymring for, at lovforslaget kan have negative konsekvenser for åndsfriheden, svække retsstatens principper og underminere borgernes ret til at udøve magtkritik gennem demonstrationer.

Derfor opfordrer vi til en grundig vurdering af forslagets proportionalitet og retssikkerhedsmæssige implikationer, så demokratiets grundpiller ikke undergraves.

Høringssvaret er udarbejdet af Foreningen Åndsfriheds bestyrelse og indsendt til Justitsministeriet 1. november 2024.

 

Foreningen Åndsfriheds høringssvar til Justitsministeriet: Forslag om ændring af straffeloven og politiloven (Styrket indsats mod antisemitisme)

Foreningen Åndsfrihed arbejder for at fremme og beskytte åndsfriheden i Danmark. Med dette høringssvar udtrykker vi vores bekymringer over lovforslagets konsekvenser for demokratiet og opfordrer til en grundig vurdering af dets indvirkning på åndsfriheden og retsstatens principper. Vores bekymringer fremsættes med anerkendelse af den problematiske stigning i antisemitisme, som vi også ser i det danske samfund. Vi anerkender således ønsket om at skabe tryggere vilkår for jøder, men anfægter måden det gøres på.

Overblik over lovforslaget

Lovforslaget introducerer skærpede strafzoner og strafperioder for at imødegå hadforbrydelser og fjerner kravet om forudgående retskendelse ved fjernelse af terrorrelateret indhold online. Forslaget muliggør skærpede straffe på op til 50%, hvis forbrydelsen er sket i en bestemt geografisk zone eller under en skærpet strafperiode.

Foreningens bemærkninger

1. Demonstrationers demokratiske funktion og magtkritik
   Demonstrationer spiller en særlig rolle i demokratiet, idet de giver borgerne mulighed for at udtrykke magtkritik og synliggøre uenigheder offentligt. Når netop afholdelsen af en demonstration kan medvirke som begrundelse til en skærpet stafzone eller stafperiode, risikerer lovforslaget at skabe en hæmmende effekt, der kan afholde borgerne fra at deltage. Dette er problematisk, da demonstrationer udgør en kernefunktion i en velfungerende demokrati, hvor ytringer, også de uenige og provokerende, skal kunne finde sted.
2. Retsstatens principper og retssikkerhed
   Ved at tillade særlige strafskærpelser i visse områder eller perioder kan lovforslaget true ligheden for loven. Denne særlovgivning er i modstrid med retsstatens princip om, at loven skal gælde ens for alle, uanset tid og sted. Vi risikerer dermed en præcedens for særregler, der undtager retsprincipper i bestemte situationer og skaber grundlag for en selektiv retshåndhævelse. Dette udfordrer retssikkerheden og kan give anledning til bekymring for en udvidet brug af særregler i fremtidige lovgivningsmæssige sammenhænge.
3. Risiko for præventiv censur og svækkelse af ytringsfriheden
   Fjernelse af kravet om retskendelse i sager om terrorrelateret indhold online er problematisk, da det indebærer en væsentlig risiko for censur. Når politiet kan træffe beslutninger om indholdsblokering uden retlig kontrol, trues ytrings- og informationsfriheden. Uden en forhåndsprøvelse af domstolene er der risiko for vilkårlige indgreb, som kan have negative konsekvenser for både den offentlige debat og borgere, der uskyldigt rammes af censuren.
4. Uklarhed og proportionalitet i udpegning af skærpede strafzoner og perioder
   Lovforslagets kriterier for udpegning af strafzoner og -perioder fremstår uklare, hvilket kan føre til inkonsekvent anvendelse. Manglen på specifikke retningslinjer giver politiet et stort skøn, som kan resultere i en vilkårlig og uforudsigelig praksis, hvor visse demonstrationer og begivenheder rammes hårdere end andre. En sådan uigennemsigtighed svækker borgernes tillid til lovgivningen og retsstaten som helhed.

Foreningens anbefalinger

Foreningen Åndsfrihed anbefaler, at lovforslaget genovervejes grundigt. Vi opfordrer til:

• Fastholdelse af kravet om retskendelse i sager om fjernelse af online indhold for at sikre retssikkerhed og undgå præventiv censur.
• Udvikling af klare og gennemskuelige kriterier for udpegning af skærpede strafzoner og – perioder, så vilkårlighed og usikkerhed i lovens anvendelse mindskes. Her bør det sikres, at retten til at demonstrere og protestere ikke knægtes. Ønsket om gennemskuelighed må altså ikke føre til indskrænkelser af retten til at demonstrere for en sag.
• Indførelse af en solnedgangsklausul, så lovens effekt kan evalueres, og nødvendigheden af loven kan vurderes på ny efter en periode.

Vi håber, at Justitsministeriet vil tage disse synspunkter i betragtning og sikre, at åndsfriheden bevares som en grundlæggende del af det danske demokrati.

På vegne af Foreningen Åndsfrihed,

Ingrid Ank, formand

Michael Agerbo Mørch, næstformand.