Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Bestyrelsens beretning v. formand Ingrid Ank
Generalforsamling i Foreningen Åndsfrihed 2025.

Er foreningslivet en garant for, at vi får trænet den demokratiske muskel? Det er en udbredt antagelse. Men det er ikke så enkelt.

Et essay med titlen ’Foreningernes betydning for demokratiet’, skrevet i 2024 af fem forskere – Bjarne Ibsen (SDU), Malene Thøgersen (Vifo), Evald Bundgård Iversen (SDU), Karsten Elmose-Østerlund (SDU) og Frederik Jes Petersen (Vifo) – som en del af ’Magtudredningen 2.0’ inddeler foreninger/organisationer i fire typer og peger på, at mens nogle foreningstyper er i vækst, har andre typer de seneste 20 år været i stærk tilbagegang.

Kort fortalt, så er der ifølge dette essay én type forening, der kæmper for medlemmernes interesser, (det kunne være 3F eller Dansk Landboungdom) en anden type forening, som kæmper for værdier, man ønsker skal gælde for hele samfundet (dette kunne fx være Foreningen Åndsfrihed), en tredje type forening, som er knyttet til det lokale og ser dette lokale engagement som et fælles samfundsgode (fx en lokalhistorisk forening) og endelig er der en type forening, som udgør en form for social mødeplads, hvor det at mødes i sig selv er en del af formålet (her finder vi fx kultur-, fritids- og idrætsforeninger).

Konklusionen i essayet lyder som følger: ”Undersøgelser af foreninger i 2004, 2010 og 2016 viser, at foreningslivet i dag – i al dets mangfoldighed – i mindre grad end tidligere tager del i en samfundsmæssig ’interessekamp’ og ’værdikamp’, og først og fremmest har en betydning for den lokale ’sociale integration’ og som ’social mødeplads’” (Ibsen et al. 2024). Den sidste type forening vil for mange mennesker ofte blot opfattes som et fritidstilbud uden at det tillægges nogen særlig betydning, at fritidstilbuddet er ledet af en demokratisk valgt bestyrelse osv. Og dette er der vel at mærke intet galt med. Det er faktisk kun godt, at mennesker mødes. Men hvorvidt det i særlig grad understøtter demokratiet, kan diskuteres.

Foreningen Åndsfrihed hører helt entydigt til den anden type forening – og tilhører dermed en foreningstype, der i hvert fald frem til 2016 har været kraftigt på retur. Men – taget tidens demokratiske oprustning i betragtning – kan man måske også forestille sig, at det er en foreningstype, som er i gang med et comeback.

Foreningen Åndsfrihed: Et minimalistisk – men ikke relativistisk – anliggende

Foreningen Åndsfrihed er en forening, der har som sit eneste formål at tage del i en samfundsmæssig værdikamp. Den værdi, der kæmpes for – åndsfrihed – er både omfattende og minimalistisk:

Den er omfattende i den forstand, at det handler om grundlæggende og bærende principper for vores fælles samfund: ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, forskningsfrihed – m.m.

Den er minimalistisk i den forstand, at det ikke handler om et bestemt indhold: Vi er i Foreningen Åndsfrihed optaget af friheden til at tro – ikke hvilken tro, man har. Og vi er optaget af friheden til at danne foreninger – ikke hvilken forening, man er medlem af. Og vi kæmper ikke for den enkelt forenings eller trossamfunds interesse, men for deres frihed til at være del af samfundet. I hvert fald ikke kæmper vi som medlemmer af Foreningen Åndsfrihed ikke for dette i regi af Foreningen Åndsfrihed – men mange medlemmer er samtidig engagerede i fx et tros- eller livssynssamfund eller i en forening.

Og selvom Foreningen Åndsfrihed er minimalistisk, er den ikke relativistisk. Og det er en væsentlig pointe i Foreningen Åndsfriheds arbejde at pege på, at ’relativisme’ ofte ender i det paradoks, at der kun er plads til relativister.

Afsættet kan formuleres sådan her: Fordi mennesket er et åndsvæsen og har brug for frihed til at være det, og fordi noget er bedre eller mere sandt end andet, skal der være frihed til at diskutere det.

Polarisering som et særligt fokus

Foreningen Åndsfrihed blev stiftet i 2018. Og siden dengang er der sket en forskydning i de forhold, der presser åndsfriheden. Malet med en meget bred pensel kan man sige, at i årene omkring 2018 var det især bekymringer for ’islamisme’, der fyldte, og som førte til en række love og lovforslag, der indskrænkede åndsfriheden i Danmark. Dermed var der også i foreningen et særligt fokus på religionsfrihed og på religiøse minoriteter – samt på friheden til at diskutere, kritisere og gøre grin med religion. De seneste år er spørgsmålet om ’polarisering’ i bredere forstand blevet et særligt anliggende for foreningen: Vi ønsker et samfund, hvor man mødes om og i uenighed, snarere end at gå hver til sit. Derfor indtager arbejdet for at modvirke polarisering en særlig plads i foreningens arbejde. Dette vil fremgå af det følgende:

Foreningen arbejde går på tre ben: Debat, formidling, forskning.
I det forgangne år har dette taget sig ud som følger:

Debat

Debatseminar om trosfrihed og religion i det offentlige rum
Den 3. december 2024 var Foreningen Åndsfrihed medarrangør af et debatseminar under overskriften: ’Friheden til at tro’ – om trosfrihed og religion i det offentlige rum. Anledningen var dels den kommende revision af trossamfundsloven og dels et stigende pres på religion og religiøse i det offentlige rum, herunder en stigende antisemitisme. På seminaret deltog både formænd og talspersoner fra en række tros- og livssynssamfund i Danmark (Det jødiske samfund, Dansk Muslimsk Union, folkekirken, Humanistisk Samfund m.fl.), folketingspolitikere og kommunalpolitikere m.fl. Debatseminaret var arrangeret i et samarbejde mellem Foreningen Åndsfrihed, Danske Kirkers Råd, Grundtvigsk Forum og Tænketanken Prospekt. Man kan læse mere om arrangementet her.

Høringsvar og debatindlæg
Foreningen Åndsfrihed har dertil indgivet høringssvar på hhv. lovforslag for at styrke indsats mod antisemitisme og dels på lovforslag ang. revision af trossamfundsloven.

I forhold til det første har foreningen peget på det problematiske ved at der med lovforslaget gives politiet mulighed for at udpege skærpede geografiske strafzoner eller nationale strafperioder, hvor straffen for at begå hadforbrydelser kan øges med op til 50 %, idet demonstrationer eller ’optog’ var nævnt i lovforslaget som noget, der kunne give anledning til at udpege en strafzone. Og at lovforslaget fjerner kravet om en retskendelse, før politiet kan kræve terrorrelateret indhold på onlineplatforme fjernet.

I forhold til det andet har foreningen særligt peget på det problematiske ved at benytte den såkaldt ’nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere’ som grundlag for, at et trossamfund ville kunne miste sin anerkendelse – hvis et trossamfund fx ’faciliterer’ (som det hedder i lovforslaget) en prædiken eller tale fra en person på listen. Dertil har Foreningen Åndsfrihed udtrykt ønske om, at ’livssynssamfund’ vil kunne blive anerkendt på linje med trossamfund.

Begge høringssvar kan læses på Foreningen Åndsfriheds hjemmeside:

Høringssvar: Lovforslag for at styrke indsats mod antisemitisme
Høringssvar: Lovforslag om revision af trossamfundsloven

Foreningen Åndsfrihed har dertil bl.a. skrevet debatindlæg og lign. i forhold til diskussionen af statsborgerskab og sindelagskontrol (i forlængelse af at udvalgte ansøgere om statsborgerskab var indkaldt til samtale med indfødsretsudvalget i efteråret 2024) og i forhold til diskussionen af spørgsmålet om religionsudøvelse på uddannelsessteder. I forhold til det sidste er det Foreningen Åndsfriheds indstilling, at det enkelte uddannelsessted selv skal tage stilling til, hvad lokaler kan og må bruges til, der skal ikke lyde et statsligt forbud mod fx bederum eller bibelstudiegrupper.

Formidling

Et ordentligt skænderi
Formidling er det andet ben i Foreningen Åndsfriheds arbejde, og det indtager i disse år et særligt fokus. Dette skyldes især, at vi er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale for 9.-10. klassetrin under overskriften ’Et ordentligt skænderi’. Materialet sigter dels på at udfordre tidens tendens til polarisering og gøre unge mennesker fortrolige med det vilkår i et demokrati, at man må mødes og blive ved med at mødes om uenigheder – også når man ikke har respekt for modstanderens synspunkter. Og dels på at give unge mennesker et større kendskab til den åndsfrihedstradition – fra tænkere som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch – vores demokrati bygger på i Danmark.

Undervisningsmaterialet udvikles i et samarbejde med Grundtvigs Skoletjeneste og Center for Karakterdannelse. Der arbejdes både på et materiale for 9.-10. klasse og et inspirationsmateriale til voksne – fx på en højskole eller en arbejdsplads – som skal ligge frit tilgængeligt online. Materialet er i en afprøvningsfase og har bl.a. været prøvet af på en folkeskole, en friskole, en efterskole, et specialtilbud m.m. samt i form af en introduktion til skoleledere, undervisere, bibliotekarer m.v.

Materialet har været omtalt på bl.a. folkeskolen.dk og på TV2 News og har mødt stor og positiv interesse.

AI og åndsfrihed
Derudover har Foreningen Åndsfrihed haft et særligt fokus på spørgsmålet om åndsfrihed og kunstig intelligens – og på hvilke konsekvenser AI og Tech har eller kan have for åndsfrihed og demokrati. Dette er bl.a. blevet udmøntet i en åben webinarserie med deltagelse af en række forskere og eksperter og i et morgenmadsarrangement på Vartov i september 2024.

Webinarserien ’Om åndsfrihed og kunstig intelligens: Hvordan spørger vi, så alle bliver klogere?’ blev optaget og kan ses eller genses her.

Serien blev til i et samarbejde med forsknings- og formidlingsprojektet ADD (Algoritmer, Data og Demokrati) og Tænketanken Mandag Morgen

Forskning

Som det sidste ben i foreningens arbejde skal nævnes, at der fortsat er et engagement i forskningen i forhold til spørgsmålet om åndsfrihed. Her arbejdes der på en antologi om åndsfrihed, dannelse og identitet med bidrag fra en lang række forskere. Den nuværende status er, at alle bidrag er færdige, og at der arbejdes på en afklaring mht. forlag og økonomi. Det er Michael Agerbo Mørch (DBI) og Sune Lægaard (RUC), der er fagredaktører på bogen.

 

Tak

Afslutningsvis vil jeg takke for det store fremmøde til generalforsamlingen. Som nævnt i indledningen kan det diskuteres, om ’foreningsliv’ i sig selv er en garant for demokratiet, Bjarne Ibsen, der er én af forskerne bag det nævnte essay, har dertil peget på, at Danmark ligger meget lavt sammenlignet med andre lande i forhold til deltagelse i generalforsamlinger. I forlængelse heraf skal der lyde en særlig tak for, at I kom…

Beretningen er godkendt af generalforsamlingen 20/3 2025.