Grundlag

 

Foreningen Åndsfrihed blev etableret i 2018. Forud for stiftelsen var en gruppe mennesker med forskellige ideologiske og/eller religiøse baggrunde – liberal, socialdemokratisk, jødisk, muslimsk, ateistisk-humanistisk, konservativ-kristen, grundtvigsk (med mere) – gået sammen om at udforme et grundlagsdokument, som skulle danne afsæt for etableringen af en forening for åndsfrihed.

Deraf fremkom dette, som således er en form for arbejdsgrundlag for Foreningen Åndsfrihed.

Bag dokumentet står: Ingrid Ank, Carsten Hjorth Pedersen, Lone Ree Milkær, Jonas Karpantschof, Mehmet Zeki Köse, Hans-Jørgen Knudsen, Daniel Toft Jakobsen, Michael Agerbo Mørch.

 

Indledning

Det danske samfund har som grundlag, at de enkelte borgere individuelt har fuld åndsfrihed, hvorved forstås frihed til at tænke, tro, mene, føle og udtrykke sig. Respekten for de enkelte borgeres åndsfrihed er forudsætningen for et frit samfund og et sundt demokrati.

Det modsatte af åndsfrihed er sindelagskontrol, dvs. at staten eller en anden magt forsøger at kontrollere, hvad mennesker tænker, føler, mener og tror. Et statsapparat, der baseres på åndsfrihed, kan derfor eksempelvis ikke sætte sig for at skabe sig nogle borgere, hvis individuelle tanker, følelser og holdninger primært tjener til at sikre statens aktuelle politiske program eller ønsker for fremtiden.

Åndsfrihed er ikke blot forudsætning for den enkelte borgers uafhængighed, men er også forudsætning for et frit fællesskab.

Foreningen anerkender, at følgende værdier og principper ikke er en facitliste, man kan slå op i og finde svar på alle spørgsmål. Uenighed blandt foreningens medlemmer om konkrete spørgsmål vil således være forventelig og uundgåelig.

 

Begrebet åndsfrihed

Foreningen arbejder ud fra følgende forståelse af begrebet åndsfrihed:

Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.

Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses af lovgivning, men den kan og skal ikke sikres alene ved lov. Den må tilkæmpes og forsvares ved at bruges. Kampen for åndsfrihed indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret. Åndsfriheden er et borger-, fællesskabs- og samfundsanliggende.

 

Centrale værdier og principper

Foreningens centrale værdier er baseret på Grundlovens borgerrettigheder, Den Europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, og arbejder især på at fremme artikel 18, 19 og 20 i sidstnævnte.

Artikel 18.

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.

Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.

  1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
  2. Ingen kan tvinges til at være medlem at en forening.

 

Foreningen arbejder endvidere med udgangspunkt i følgende principper:

  1. I Danmark skal vi ikke straffe holdninger, kun handlinger. Som strafbare handlinger medregnes ytringer, der er omfattet af Straffelovens paragraffer om racisme, opfordring til vold og injurier (§266 og §267).
  2. I et demokrati er det tilladt at argumentere for dets afskaffelse, men ikke at gribe til vold, tvang, magt og våben for at omstyrte det. Udemokratiske holdninger skal imødegås med ordet (dialog, debat, åndskamp, transparens) og ikke med sværdet (våben, magtkamp, forbud, lovgivning).
  3. Tolerance er en afgørende værdi i det danske samfund. Men tolerance må aldrig blive til et krav om, at alting er lige godt og lige sandt.
  4. Troen på eller overbevisningen om absolutte sandheder er legitim. At tvinge disse sandheder ned over andre er et overgreb.
  5. Livssyn, religion, politisk overbevisning og seksualitet er en personlig sag. Hvorvidt det også er en privatsag, er op til det enkelte menneske.
  6. Enhver har frihed til at fortælle andre om sin tro, sine holdninger eller sit livssyn og forsøge at overbevise andre om sandheden heri. Men midlerne til at udbrede tro, holdninger eller livssyn må ikke være tvang eller lovgivning.
  7. Åndsfrihed handler lige så meget om friheden til ikke at tro som om friheden til at tro.
  8. Åndsfrihed indebærer retten til at kritisere andre menneskers tro, livssyn og overbevisninger.
  9. Det hører til familiens åndsfrihed, at man kan føre børnene ind i familiens tro, overbevisning og livsanskuelse. Når børnene når en alder, hvor de er i stand til at tage selvstændig stilling, er det deres ret selv at tage stilling til familiens livssyn.
  10. Åndsfrihed gælder både individer og kollektiver som foreninger, partier, trossamfund mm.

 

Åndsfriheden er under pres

Foreningen er stiftet på baggrund af den vurdering, at åndsfriheden er under pres i Danmark – bl.a. som et resultat af følgende strømninger i samfundet:

  1. Ekstremisme – forstået som den ensretning, der opstår, hvis nogle tvinger deres egen tro, livssyn eller overbevisning ned over andre.
  2. Ånds- og religionsforskrækkelse – forstået som den ensretning, der opstår, hvis mennesker med en bestemt tro eller et bestemt livssyn udsættes for negativ særbehandling i det offentlige rum.
  3. Nationalisme – forstået som den ensretning, der opstår, hvis en bestemt definition af danskhed trækkes ned over alle borgere i Danmark.