Grundlag for Foreningen Åndsfrihed
Åndsfrihed er et fundament for det danske samfund. Den er forudsætningen for et frit folkestyre, et levende civilsamfund og en mangfoldig kultur.
Åndsfrihed betyder, at den enkelte har frihed til at tænke, føle, mene og tro frit – og til at handle i overensstemmelse med sin overbevisning. Den omfatter retten til at formidle og mødes med andre om sin overbevisning. Den afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.
Det modsatte af åndsfrihed er sindelagskontrol – når stat, organisationer og andre fællesskaber forsøger at kontrollere, hvad mennesker tænker, føler, mener og tror. Et samfund med åndsfrihed giver plads til forskellighed og uenighed.
Åndsfrihed er ikke blot forudsætning for den enkelte borgers frihed og dannelse, men er også forudsætning for et frit fællesskab med plads til kreativitet. Den kan fremmes eller begrænses af lovgivning, men kan aldrig sikres alene ved lov. Åndsfrihed styrkes, når vi bruger den og forsvarer den, og når vi kæmper for den andens ret.
Centrale værdier og principper
Foreningen Åndsfrihed bygger på Grundlovens borgerrettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder – særligt artiklerne 18, 19 og 20 om tanke-, samvittigheds-, religions-, menings-, ytrings- og forsamlingsfrihed.
Ud fra dette arbejder foreningen med følgende principper:
- Kun handlinger, ikke holdninger, kan være strafbare.
- I et frit demokrati er det tilladt at argumentere for dets afskaffelse, men aldrig at bruge vold og tvang til at omstyrte det. Udemokratiske holdninger skal mødes med ord, ikke med sværd (dvs. forbud og våben).
- Forbud mod udemokratiske holdninger får dem ikke til at forsvinde, men kan risikere at styrke dem.
- Ytringer kan i nogle tilfælde være strafbare (eks.: opfordring til vold). Hvilke ytringer, dette gælder, bør løbende diskuteres, og hensynet til ytringsfriheden bør altid vægtes højt.
- Det offentlige rum er et åbent og fælles rum, ikke et neutralt rum. Forestillingen om neutralitet er en illusion; et frit samfund må give plads til, at borgere udtrykker deres overbevisninger offentligt.
- Tolerance er en grundværdi, men må ikke forveksles med relativisme: Alt er ikke lige sandt eller lige godt.
- Troen på absolutte sandheder er legitim, men ingen må tvinge deres sandheder ned over andre.
- Enhver har ret til at dele og argumentere for sin tro, sine holdninger og sit livssyn.
- Åndsfrihed gælder både retten til at tro og retten til ikke at tro.
- Åndsfrihed indebærer retten til at kritisere andres tro, livssyn og overbevisning. Ingen har krav på at være fritaget for kritik.
- Familier har ret til at føre deres børn ind i deres tro eller livssyn. Samtidig er det barnets ret at kunne træffe selvstændig beslutning i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Det er forældrenes pligt at opdrage barnet til selvstændig stillingtagen.
- Uddannelse og opdragelse bør ruste børn til at møde synspunkter, overbevisninger og værdier og samtidig lære dem at tænke kritisk og selvstændigt
- Civilsamfund og foreningsliv er afgørende for åndsfriheden. Det giver pluralitet, fællesskab og modvægt til både stat og marked. Når civilsamfundet svækkes, reduceres samfundet til et forhold mellem individ og stat – og åndsfriheden indskrænkes.
- Forskning, kunst, medier, religion og livssyn bidrager til demokratiet ved at være frie – ikke ved at være demokratisk organiserede.
Åndsfriheden under pres
Foreningen Åndsfrihed mener, at åndsfriheden i Danmark er under pres. Presset kommer fra forskellige og nogle gange modsatrettede sider, og det er afgørende at være opmærksom på, hvordan samfundsudviklingen påvirker åndsfriheden. Det kommer således både fra ekstremisme – når nogen forsøger at tvinge deres tro eller ideologi ned over andre – og fra religionsforskrækkelse – når tro og religion mødes med større mistillid eller begrænsninger end andre overbevisninger. Åndsfriheden bliver også presset af nationalisme – når en bestemt definition af ’danskhed’ ensidigt gøres til norm for alle borgere – af teknologier, der griber ind i menneskers privatliv, af polarisering, der øges via teknologierne, af en sikkerhedsdagsorden, der sætter tryghed over frihed – med mere!
Baggrund
Foreningen Åndsfrihed blev etableret i 2018 af en kreds af mennesker med forskellig ideologisk og religiøs baggrund – liberal, socialdemokratisk, jødisk, muslimsk, ateistisk-humanistisk, konservativ-kristen, grundtvigsk m.fl. Bag det oprindelige grundlag stod: Ingrid Ank, Carsten Hjorth Pedersen, Lone Ree Milkær, Jonas Karpantschof, Mehmet Zeki Köse, Hans-Jørgen Knudsen, Daniel Toft Jakobsen og Michael Agerbo Mørch.
En revision blev foretaget i 2025 af Foreningen Åndsfriheds bestyrelse: Ingrid Ank, Lucas Skræddergaard, Allaa Al-Naqach, Daniel Toft Jakobsen, Kirstine Kærn, Julie Kajgaard, Per Beck, Karen Aagaard og Peter Bjerre.
Dette dokument danner foreningens arbejdsgrundlag og retning.