Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Alberte Bové Rud

Når politikere vil være ‘folkets vilje’

Oplæg med Alberte Bové Rud, analytiker ved DIIS

Hvilke konsekvenser har det for åndsfriheden, at politikere iscenesætter sig selv som megafon for ’folket’?

Den 20. marts kl. 16-17 inviterer Foreningen Åndsfrihed til et aktuelt oplæg med Alberte Bové Rud om de demokratiske følgevirkninger af persondrevet politik.

Alberte Bové Rud forsker i demokratiforståelser og -udfordringer og er især interesseret i politiske ledere, der retter en kritik mod det eksisterende system, alt imens de iscenesætter sig selv som udtryk for ’folkets vilje’. I sin forskning undersøger hun, hvilke demokratiske følgevirkninger den politiske selviscenesættelse har. Hun er bl.a. kendt fra DR’s podcast Genstart.

I oplægget bliver vi klogere på, hvilke mekanismer der er i et demokrati med politikeres person(a) i centrum – og hvad konsekvenserne kan være for bl.a. åndsfriheden. Kan man både iscenesætte sig selv som udtryk for ’folkets vilje’ og samtidig insisterer på den enkeltes frihed til at tænke, tro og tale efter egen overbevisning – fx kritisk om politiske ledere?

Arrangementet er støttet af Grundtvigsk Forum.

Praktisk information

  • Oplægget er gratis og åbent for alle
  • 20. marts 2025 kl. 16-17
  • Vartov, Farvergade 27, 1463 København K (opgang H, 1. sal)
Share this post