Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

I stedet for at forbyde de svære emner, skal skoleelever lære at skændes

Foreningen Åndsfrihed stiller sig kritisk over for, at Folketingets Præsidium har udelukket Palæstina som mærkesag fra Skolevalg 2026, og i særdeleshed princippet om, at præsidiet nu kan udelukke emner til Skolevalg. Vi mener ikke, det er en løsning at fjerne komplekse emner fra debatten i en tid, hvor polarisering er en af de største udfordringer.

Foreningen Åndsfrihed opfordrer i stedet til, at netop skolen holder fast ved sin forpligtelse til at gøre eleverne fortrolige med et demokratisk samfund præget af åndsfrihed. I Foreningen Åndsfrihed er der gode erfaringer med de svære debatter i undervisning fra afprøvning af undervisningsforløbet ”Et ordentligt skænderi”.

Et flertal i Folketingets Præsidium har besluttet, at ’Anerkend Palæstina som selvstændig stat’ ikke må indgå som mærkesag i Skolevalg 2026. Beslutningen er truffet på baggrund af emnets kompleksitet og potentielle følsomhed hos udvalgte elever.

Som flere ungdomspartier har bemærket, vil Israel/Palæstina med al sandsynlighed blive en del af skolevalgets debatter på folkeskolerne alligevel, fordi den aktuelle situation optager mange unge. Her er erfaringen fra sidste års skolevalg, at debatten netop bliver hård og ’svær at være i’, fordi elever og lærere ikke er klædt på til at diskutere et ganske rigtigt komplekst og følsomt emne.

Det havde derfor været meningsfuldt at bruge ressourcer og tid på, gennem skolevalgets treugers undervisningsforløb og -materiale, at øve eleverne i at diskutere svære emner med store uenigheder og alligevel fastholde den demokratiske samtale.

Skoleelever kan godt rumme uenigheden

I Foreningen Åndsfrihed har vi de seneste år udviklet undervisningsforløbet Et ordentligt skænderi, som har været afprøvet på en lang række skoler og på læreruddannelser. Undervisningsforløbet handler netop om at øve eleverne i at ’blive i ubehaget’ i uenigheden med andre, og det handler netop om de allersværeste emner, som i dag splitter os – herunder Israel/Palæstina.

Vores erfaringer viser, at de svære debatter godt kan lade sig gøre inden for skolens rammer, når elever og lærere sammen skaber et rum for debatten og ikke mindst uenigheden. I forsøget på at skåne eleverne fra en svær og følelsesladet debat, gør man potentielt problemet større ved at udelukke emner fra klasseværelset og i stedet overlade diskussionerne til skolegården.

Debatten er polariseret, men løsningen er mere debat

Øget polarisering og ’ekkokamre’ er en af de største udfordringer for den offentlige samtale i dag, men det løser sig ikke ved at fjerne emner fra den politiske debat og fra undervisningsforløb, fordi debatten er kompleks og følelsesladet.

Vi anerkender, at der findes politiske emner, som det er utroligt svært at debattere i den danske offentlighed, herunder Israel/Palæstina, hvor parterne er så uenige, at man helt er holdt op med at tale med hinanden – enten, fordi emnet er så komplekst, at man ikke kan finde et fælles udgangspunkt at tale ud fra, eller af frygt for, at følelserne bliver så store, at samtalen kan slå over i vold.

Det er sørgeligt, at der i dag findes politiske emner, som vi ikke tør diskutere – og det er et alvorligt demokratisk problem, for polariseringen i det danske samfund vil kun blive større, når vi ikke møder mennesker med andre overbevisninger end vores egne.

Foreningen Åndsfrihed vil gerne minde om, at succeskriteriet for den demokratiske samtale og de politiske emner, vi diskuterer offentligt, aldrig kan være konsensus. I stedet må vi blive ved med at øve os i at mødes i uenigheden og de store følelser, hvis udfordringerne med polarisering i den offentlige debat skal løses. Her er Skolevalg en oplagt mulighed for at prøve kræfter med den demokratiske samtale.

Citater

”Hvis ikke der var uenighed, var der ikke behov for et demokrati. Og når uenigheder opstår, må man diskutere. Og diskutere igen. Selv når det er voldsomt, fordi man bliver konfronteret med modargumenter, som man er dybt uenig i. Det er præmissen i et frit demokratisk samfund, og det er vi nødt til at holde fast i. Vores erfaringer er, at det godt kan lade sig gøre inden for skolens rammer – og at det er langt værre, at man holder de svære emner uden for skolens undervisningsrammer og bare overlader det til skolegården,” siger Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed.

”Vi anerkender, at der findes politiske emner, som det er utroligt svært at debattere i den danske offentlighed, herunder Israel/Palæstina, hvor parterne er så uenige, at man helt er holdt op med at tale med hinanden. Enten fordi emnet er så komplekst, at man ikke kan finde et holdepunkt at tale ud fra, eller af frygt for, at følelserne bliver så store, at samtalen kan slå over i vold. Samtidig er der også elever som kan have sin etniske baggrund i de berørte områder, og derfor opleves det som ekstremt nært. Den debat er svær at have, men det betyder ikke, at vi ikke skal have den,” siger Lucas Skræddergaard, næstformand i Foreningen Åndsfrihed.

Om Et ordentligt skænderi

Undervisningsforløbet Et ordentligt skænderi vil øve elever i overbygningen i at ’blive i ubehaget’, når man er dybt uenige og alligevel skal blive ved med at tale sammen. Gennem bl.a. dilemmaøvelser og rollespil øver eleverne sig i at ’møde modstand’ uden at give op på samtalen.

Materialet er blevet afprøvet på en række skoler og læreruddannelser, og baseret på erfaringerne herfra er materialet ved at blive udviklet til et samlet undervisningsforløb, som vil være frit tilgængeligt online. Undervisningsmaterialet er udviklet i et samarbejde mellem Foreningen Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum og Center for Karakterdannelse.

Læs mere om Et ordentligt skænderi her

Pressemeddelelsen er udsendt af Foreningen Åndsfrihed til div. medier 19/5 2025.