Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed
Skal demokrati forsvares med kanoner?
Kampen om definitionen på demokratiet i 1930’erne og 1940’erne – og i dag
v/ lektor Esther Oluffa Pedersen
Nogle blev modstandsmænd, andre blev nazismens støtter, og andre igen valgte – modvilligt eller beredvilligt – samarbejdspolitikken. Og efter krigen viste modsætningerne sig på ny, men nu i nye konstellationer.
I anledning af udgivelsen af antologien Åndsfrihed i det moderne samfund (udkommer på Aarhus Universitetsforlag den 24. november 2022), tager lektor Esther Oluffa Pedersen os med inden for i kampen om demokratiet før, under og efter 2. verdenskrig i Danmark: Hvorfor mente filosoffen Jørgen Jørgensen at man måtte nægte demokratiets fjender en stemme, mens højskolemanden Hal Koch og fritænkeren Poul Henningsen (PH) ville give frihed selv til nazistiske foreninger? Og hvor står vi i dag i forhold til ekstremisme, åndsfrihed og demokrati?
Vært: Foreningen Åndsfrihed
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
Tid: 7. december kl. 16-18
Fri entré
Foreningen Åndsfrihed er efterfølgende vært ved et glas vin og en nød