Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

20. juni 2022

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Mail: AARJK@uvm.dk, sags nr.: 22/05191

 

Høringssvar ang. forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)

Fra Foreningen Åndsfrihed

Regeringens lovforslag om ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner bør tages af bordet. Forslaget drejer sig om et område, der indtil nu har været overladt til det konkrete uddannelsessteds vurdering og praksis, og forslaget peger i retning af en væsentligt stærkere styring i forhold til, hvad der må diskuteres på ungdomsuddannelserne – og med hvem. Dette viser sig fx i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det forventes at kravet om retningslinjer på uddannelsesstedet vil ”sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ungdomsorganisationer, der får ret til adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle.”

Uddannelsesstederne skal – ifølge deres formålsparagraf – forberede eleverne til et frit samfund med folkestyre og en fri offentlig debat. Og i et sådant samfund er det lige præcis ikke tydeligt, hvilke budskaber der må formidles. Tvært imod kan man møde holdninger og synspunkter, man ikke havde forventet at møde. På godt og ondt. Og man må som ung netop lære at forholde sig kritisk og diskuterende til mennesker med forskellige holdninger eller overbevisninger.

Uddannelsesstederne skal ikke fratages deres frihed til selv at tage stilling til, hvordan de lader de studerende møde den offentlige, politiske og samfundsengagerende debat. Det hører ikke hjemme i et frit demokrati.

Særligt tydelig – og særligt problematisk – bliver tendensen til topstyring i forhold til den skelnen, som lovforslaget lægger op til, mellem ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer” i bred forstand og ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer”, der ønsker adgang til uddannelsesstederne i ”religiøst forkyndende øjemed”. De sidste har ifølge lovforslaget ikke ret til adgang på uddannelsesstederne. Hermed er lovforslaget udtryk for en særliggørelse af religion og religiøsitet, der udpeges som særligt farlig og problematisk. I lovforslaget forklares ’religiøs forkyndelse’ som personer, der agerer ”pågående og belærende” og/eller med henblik på at ”hverve medlemmer.” Disse særdeles uklare definitioner afslører, at man forsøger at lave lovgivning på et område, der netop ikke lader sig klart afgrænse. Også politiske organisationer kan selvsagt optræde pågående og belærende og kan have et ønske om at hverve medlemmer. Og både politiske og religiøse budskaber kan være radikale og antidemokratiske, såvel som demokratiske og humane. Historien er fyldt med eksempler på begge dele. Og det frie demokrati bygger netop på den præmis, at der ikke er synspunkter og overbevisninger, der på forhånd er afskåret fra at blive hørt. Lovforslaget strider således imod de demokratiske principper, det skulle sigte på at understøtte.

I lov om gymnasiale uddannelser står der i §1, stk. 4 bl.a., at når uddannelsesstederne skal forberede eleverne til et ”samfund med frihed og folkestyre”, må undervisningen og hele institutionens dagligliv ”bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Åndsfrihed er netop friheden til at have en overbevisning (politisk, religiøs eller andet) og med denne at kaste sig ind i den frie demokratiske samtale, hvor modsætninger mødes. I forlængelse heraf har vi fra Foreningen Åndsfriheds side stor forståelse for den intention med lovforslaget, som drejer sig om i højere grad at gøre det muligt for de ”samfundsengagerende organisationer” (herunder fx de politiske ungdomsorganisationer) at komme ud på ungdomsuddannelserne. Det er en vigtig del af det at ”forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre”, at de møder mennesker med holdninger, som ønsker at påvirke dem. Og at de derigennem og via skolens undervisning også lærer at forholde sig kritisk reflekteret dertil. Det skal de studerende ikke afskæres fra. Og der er en udfordring, som også i et åndsfrihedsperspektiv skal tages alvorligt, når fx politiske ungdomsorganisationer oplever ikke at kunne få adgang til uddannelsesstederne. Men denne udfordring skal ikke løses med lovgivning, der dels indskrænker den lokale selvbestemmelse og dels udpeger ’religiøs forkyndelse’ som et særskilt område, der – i modsætning til den politiske argumentation – er farlig for de unge mennesker at lytte til. I et frit demokrati med ytringsfrihed og religionsfrihed er synspunkter baseret på tro og religion ikke på forhånd dømt ude af samtalen. Det ville være udemokratisk og en indskrænkning af religionsfriheden.

Vi anbefaler således klart, at forslaget tages af bordet.

Såfremt det alligevel ikke tages af bordet, så bør der skrues mest muligt ned for detailreguleringen, således at loven alene indeholder en overordnet formulering om, at det skal være muligt for samfundsengagerende ungdomsorganisationer at få adgang til ungdomsinstitutioner inden for rammer og retningslinjer, som institutionerne selv fastlægger.

 

På vegne af Foreningen Åndsfrihed

Venlig hilsen

Ingrid Ank, formand

Mail: ia@vartov.dk

www.aandsfrihed.dk