Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Bestyrelsens beretning
Generalforsamling i Foreningen Åndsfrihed 2024
Ved formand Ingrid Ank

 

“18. Der skal være plads til diskussion af politik, religion og samfundsanliggender på ungdomsuddannelserne. Det enkelte uddannelsessted skal have frihed til selv at træffe afgørelser om, hvad der skal foregå på skolerne, men skolen bør lade de unge møde ‘holdningsmennesker’ (fx politikere), og lovgivningen i Danmark skal ikke modsætte sig, at der også kan være arrangementer af religiøs eller spirituel karakter.

19. Der skal udarbejdes et undervisningsmateriale til grundskolen om karikaturkrisen i 2005, hvori karikaturtegningerne indgår, og som ligger frit og gratis tilgængeligt på læringsplatformen emu.dk, så alle lærere har adgang til det.”

Sådan lyder hhv. punkt 18 og 19 af de 27 forslag til mere åndsfrihed, som Foreningen Åndsfrihed lancerede i marts 2023. Blandt forslagene er også fx, at ‘åndsfrihed’ skal skrives ind i friskoleloven, at navnelovgivningen skal liberaliseres, så jura ikke definerer et navns køn, og at der skal undervises i åndsfrihed på danske asylcentre og sprogskoler. Forslagene er skrevet i et kortfattet sprog, men lægger op til uddybende forklaringer. De kan findes og læses på www.aandsfrihed.dk.

Offentliggørelsen af de 27 forslag fandt sted ved et arrangement på Vartov i marts sidste år, hvor hhv. Alex Vanopslagh (LA) og Ida Auken (S) gav respons på forslagene. I månederne op til offentliggørelsen havde vi i foreningen lagt et større arbejde i at invitere os selv på besøg hos en række politikere for at bringe forslagene i spil. Og efterfølgende har forslagene bl.a. været bragt i spil i form af små kort, som er blevet delt ud i forbindelse med, at flere af os har deltaget i debatter og været ude og holde foredrag mv.

Forslagene er ikke et samlet arbejdsprogram for Foreningen Åndsfrihed – nogle af forslagene arbejder vi mere konkret videre på, andre peger vi blot på – men er snarere udtryk for, at arbejdet for mere åndsfrihed i samfundet ikke blot handler om at stritte imod, når der dukker initiativer eller lovforslag op, der indskrænker åndsfriheden, men at man også kan sætte skibe i søen. Og også skibe, der ikke udelukkende er tilbageførende til noget, der var – som fx forslaget om at fjerne maskeringsforbuddet, som også indgår i de 27 forslag.

Forslag nr. 18 har lige nu en meget konkret aktualitet, idet en række gymnasier i Aarhus har indført forbud mod, at man i grupper laver ‘religiøse aktiviteter’, dvs. fx læser i Bibelen – en debat vi i foreningen Åndsfrihed har blandet os i med et indlæg i Kristeligt Dagblad. I øvrigt – måske som et lille fun fact – er det jo ironisk, at det før grundlovens indførelse var forbudt at samles i grupper og læse højt af Bibelen. Man var fra både staten og statskirkens side ikke tryg ved, at almindelige mennesker på egen hånd gjorde åndelige eksperimenter. Det er man så fortsat ikke tryg ved i Aarhus…

Udover dette vil jeg siden seneste generalforsamling gerne trække følgende frem:

Oprettelsen af en støttekreds for Foreningen Åndsfrihed: 12 foreninger har sagt ja til at være med i en støttekreds for Foreningen Åndsfrihed og dermed bidrage med et beløb på 5000 eller 10.000 kr. om året. Blandt støtteforeninger er både fx Højskoleforeningen, Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen, Baptistkirken, Luthersk mission, Humanistisk Samfund med flere. Det har været et større arbejde at finde relevante foreninger og forklare vores anliggende. Særligt Hans Jørgen Hansen og Daniel Toft Jakobsen har gjort et stort arbejde her. Vi er enormt taknemmelige for, at så mange foreninger bakker op. Både selvfølgelig for den konkrete økonomiske støtte, men også for det understøttende netværk, som foreningerne dermed udgør. I januar 2024 har vi afholdt møde for repræsentanter for støttekredsen, hvor de bl.a. havde mulighed for at kommentere på foreningens forskellige initiativer.
Det skal samtidig understreges – hvad vi også har understreget over for støttekredsen – at den ikke udgør nogen form for repræsentantskab, og at det er på generalforsamlingen, at der sættes retning, og at bestyrelsen vælges mv.

De økonomiske bidrag fra støttekredsen har muliggjort, at vi har kunnet slå en stilling op som studentermedhjælper for Foreningen Åndsfrihed. Og fra januar har vi ansat Emilie Schefferling – foreløbig for et år, hvilket vi er meget glade for! Emilie vil særligt fokusere på foreningens drift – vedligeholdelse af hjemmeside, udsendelse af nyhedsbrev mv.

Disse økonomiske og driftsmæssige initiativer har selvfølgelig fyldt i året, der er gået, men har ikke stået i vejen for, at der også er sket meget andet. Navnlig debatten om den såkaldte ‘koranlov’: Foreningen Åndsfrihed indsendte høringssvar og deltog på flere måder i debatten, og jeg selv bidrog også med oplæg på en høring på Christiansborg. Vi har søgt at fremhæve, at der ikke i et frit samfund skal være skrifter, der er ‘uantastelige’, og at der i det, man kunne kalde ‘den danske model for religionsfrihed’ gælder, at religion selvfølgelig gerne må være i det offentlige rum – og samtidig må kunne tåle kritik. Lovforslaget blev vedtaget, men dog i kraftigt revideret form i forhold til det oprindelige udkast, herunder med indførelsen af, at lovforslaget skal evalueres i 2026 – hvilket navnlig Foreningen Åndsfrihed havde stillet som forslag. Eller rettere: Vi havde foreslået en solnedgangsklausul (vi ønskede loven taget af bordet, men i fald loven i en eller anden form skulle vedtages, foreslog vi, at det blev med en solnedgangsklausul).

Dertil vil jeg nævne:

Antologien Åndsfrihed i det moderne samfund udkom i 2022 på Aarhus Universitetsforlag på initiativ fra bl.a. Michael Agerbo Mørch, der er næstformand i Foreningen Åndsfrihed. Et nyt initiativ – igen på Michaels initiativ – er undervejs i et samarbejde med Syddansk Universitetsforlag og med en antologi om – og med arbejdstitlen: ‘Åndsfrihed, dannelse, identitet’ med bidrag fra en lang række forskere fra Aalborg, Aarhus, Syddansk og Københavns Universitet – med mere!

Udvikling af undervisningsmateriale Et ordentligt skænderi: Sammen med Grundtvigs Skoletjeneste – og med en interesseerklæring fra både fri- og efterskoleforeningen og fra Grundtvigsk Forum – er Daniel Toft Jakobsen og jeg i gang med at udvikle et undervisningsmateriale med titlen Et ordentligt skænderi. Ambitionen med projektet er ikke at få børn og unge til at skændes mere, men at få understreget den pointe, at en samtale ikke er mislykkedes, fordi man ikke bliver enig, og at samtaler ikke per definition handler om at finde fælles lighedspunkter. Med andre ord: Initiativet adresserer tidens tendens til polarisering. Vi har kontakt til tre skoler (en efterskole, en friskole og en folkeskole), der gerne vil være forsøgsskoler i udviklingsfasen: Eriksminde Efterskole, Al-Hikma Skolen og Trekronerskolen i Roskilde.

Udvikling af webinarserie om kunstig og ‘ukunstig’ intelligens – eller om demokrati og AI/tech – i et udvalg bestående af Peter Bendix Pedersen, René Justesen og mig selv. Webinarerne skal fokusere på, hvilke åndsfrihedsspørgsmål, der rejser sig i forlængelse af udviklingerne inden for AI/tech, og hvordan man som mere eller mindre teknologisk begavet borger i samfundet kan deltage i den demokratiske diskussion herom: Hvad betyder det fx for åndsfriheden og den demokratiske samtale, hvis vi som oftest får svar fra fx chatGPT, som er majoritetssvar?

Foredrag og deltagelse i debatter på højskoler, i foredragsforeninger, sognegårde, på folkemødet på Bornholm mv.

Den seneste tid har vi i bestyrelsen også drøftet spørgsmålet om vedtægtsændringer. Det kom sig af, at vi opdagede, at vi ikke fulgte dem helt til punkt og prikke – og at vi fx i en periode kun havde valgt én revisor (der skal ifølge vedtægterne vælges to), og i forretningsordenen for generalforsamlingen stod der, at forretningsordenen skulle evalueres på generalforsamlingen mindst hvert tredje år – hvilket vi heller ikke havde været opmærksomme på. Det, der fylder, når man ser ned over ændringsforslagene, er forslaget om skiftet fra ‘formand’ til ‘forperson’, men det har ikke været anledningen. Det er et forslag, der er opstået i bestyrelsen, og det har også været drøftet grundigt i bestyrelsen – som ikke var enige om dette. Min egen holdning er, at jeg mest af alt er ligeglad, men jeg foreslår følgende:

For det første, at vi vedtager ændringerne med den begrundelse, at brugen af betegnelse ‘forperson’ er på vej til at blive så almindelig, at det ikke længere er udtryk for en bestemt positionering, og også fordi det falder sammen med, at vi alligevel skal lave vedtægtsændringer – og det vil vi helst ikke skulle igen til næste år, hvor betegnelsen ‘forperson’ sandsynligvis er blevet endnu mere almindelig. At nogen vil kunne opfatte det, som om vi er blevet bange for ikke at være ‘politisk korrekte’ nok, mener jeg, at vores øvrige arbejde og ageren modbeviser – og at det ikke er et forestillet pres, vi behøver at ligge under for. Uanset om vi vedtager ændringen til ‘forperson’, eller vi fortsætter med at bruge betegnelsen ‘formand’ og ‘næstformand’, foreslår jeg, at vi kommer videre. Der er masser for foreningen at tage fat på, og det her er – i min optik – ikke noget, vi gider hænge os i.

Til slut vil jeg sige…

Københavns Kommune har en pulje, man kan søge, som de kalder festivalpuljen, som jeg har været i gang med at søge i anden arbejdsmæssig sammenhæng. Én af de ting, der lægges op til at lægge vægt på, er mangfoldighed. Imidlertid lægges der efter mine begreber op til en ret stereotyp tilgang til, hvad mangfoldighed er – ikke mindst på billedsiden: En mand med en gul paryk og fuld makeup står mellem mange andre mennesker, og det skulle så signalere mangfoldighed. Dermed bliver der for det første sagt, at det, at en mand tager en paryk på, er noget, der åbenbart må kræve en stor grad af rummelighed fra andre mennesker (man får lyst til at sige: as if we care), og for det andet sagt, at mangfoldighed og forskellighed særligt har med det kønnede at gøre. Kunne man forestille sig, at der i billedet i stedet var fx en jødisk rabbiner – og at det signalerede mangfoldighed?

Dette siger jeg ikke for at skælde ud på København, som jeg holder uendelig meget af. Og fred også være med vinklingen af virkeligheden i kommunens festivalpulje. Men for at sige, at der er brug for Foreningen Åndsfrihed til at holde uenighedsfællesskabet åbent. Uenighedsfællesskabet er netop kendetegnet ved, at vi kan mødes i uenighed. Og når vi taler om mangfoldighed, så skal vi være opmærksomme på, at den inkluderer dem, vi er uenige med – ellers mener vi det ikke nok.

Og så kan man spørge, hvordan vi kan være sikre på, at Foreningen Åndsfrihed kan være garant for det?

Formanden for Luthersk Mission erklærede på mødet i støttekredsen i januar, at han var blevet spurgt hjemmefra, om han skulle over til møde i “Foreningen Åndssnobbethed”. Og det er klart, at vi må spørge os selv, om vi mener at være særligt disponerede for at se ud over os selv? Det tror jeg sådan set ikke. Det er snarere et spørgsmål om, at vi i Foreningen Åndsfrihed har gjort det til vores særlige anliggende at holde fast i, at offentligheden først er åben, når der reelt er plads til uenighed, og at vi fortsat konfronterer os selv med spørgsmålet om, hvad vi overser. Og hvis vi hygger os for meget med mangfoldigheden, så er det nok, fordi den ikke rigtig er der…

Endelig: Foreningen Åndsfrihed har ikke vildt mange medlemmer, og vi lægger ikke en stor indsats i at skaffe flere – hvilket bestemt ikke er, fordi vi ikke ønsker det, snarere er det et ressourcespørgsmål. Men på den baggrund vil jeg sige, at vi har en uforholdsmæssig stor gennemslagskraft, og at vi bliver inviteret ind i mange sammenhænge som samarbejdspartnere, oplægsholdere og debattører. Hvilket vi kun kan være meget taknemmelige for.

Beretningen er godkendt af generalforsamlingen 18/3 2024.