27 forslag til mere åndsfrihed

forORD

Det går den forkerte vej for friheden. Der bliver færre frie demokratier i verden, og der sker alvorlige indskrænkninger i grundlæggende frihedsrettigheder som ytringsfrihed, pressefrihed, religionsfrihed, forskningsfrihed og foreningsfrihed.

Udviklingen er ikke ganske ny, men Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 satte alligevel en ny dagsorden. I Danmark har det fx ført til, at vi har skruet op for forsvarsbudgettet. Og det stiller os med spørgsmålet: Hvad er det vi forsvarer? Hvad er det bærende i et frit demokrati?

I Foreningen Åndsfrihed arbejder vi for at fremme åndsfriheden. Ved ’åndsfrihed’ forstår vi:

Enkeltpersoners og gruppers frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning og handle i overensstemmelse med den – fx ved at stifte et parti, danne en forening, oprette en friskole eller etablere et trossamfund. Åndsfrihed giver frihed til at udtrykke overbevisninger, der er radikalt forskellige fra flertallets. Åndsfrihed giver ikke frihed fra at blive modsagt og kritiseret, herunder gennem satire.

Vi kan ikke forsvare friheden alene med våben. Friheden fremmes ved, at vi i praksis viser, at vi ønsker et samfund præget af åndsfrihed. Overalt er der personer, der er fristede af tankerne om at indskrænke de grundlæggende frihedsrettigheder. Men hvis vi indskrænker åndsfriheden hos os selv, undergraver vi vores kamp for frihed.

I mange lande ønsker man ikke en fri debat og en fri offentlighed. Derfor lukker man ned for det, man fra statsmagtens side definerer som usandt. I Danmark bygger vi samfund på frihed. Derfor er vi også villige til at tilkende friheden til det, flertallet ikke bakker op om. Det er dér, friheden står sin prøve, og det er derved, vi adskiller os fra ufrie samfund. Frihed er kun frihed, hvis den gælder for andet og mere end det, vi hver især selv synes er sandt og vigtigt.

Med ønsket om en øget opmærksomhed på frihedens nødvendighed, har vi følgende forslag:

1. Åndsfrihed er et samfundsanliggende. Og det må meget gerne også være et samtaleemne til aftenkaffen. Det kunne fx foranlediges af en TV-serie om kampen om demokratiet i månederne efter befrielsen i 1945 eller via andre former for populærformidling af ’den nødvendige og besværlige frihed’.
2. Læreruddannelserne har en særlig opgave i forhold til at belyse den danske åndsfrihedstradition og dens betydning for demokrati og civilsamfund. Undervisning om ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (som står i formålsparagraffen i folkeskoleloven) skal derfor styrkes på læreruddannelserne, navnlig i faget Livsoplysning: Kristendomskundskab / Idehistorie / Medborgerskab / Autoritet, men også fx i de mere praksisorienterede fag.
3. Undervisning om ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (som står i formålsparagraffen i lov for de gymnasiale uddannelser) skal styrkes i pædagogikumuddannelsen i de gymnasiale uddannelser, både i den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen.
4. Åndsfrihed skal skrives ind i friskoleloven, så det fremgår, at friskolerne er et væsentligt, levende og konkret udtryk for åndsfriheden i det danske samfund.
  Friskolerne er tegn på, at der i Danmark er frihed til uenighed – også om de værdier og pædagogiske principper, vores børns skolegang og opvækst skal bygge på. Åndsfrihed i et samfund betyder, at der vil findes skoler, hvor du ikke ønsker, at dine egne børn skal gå.
  Friskoler forbereder eleverne til et liv i et demokratisk samfund præget af åndsfrihed og har således også ansvar for at viderebringe åndsfriheden til kommende generationer.
5. Stå-mål-med-kravet til friskolerne (at undervisningen skal stå mål med folkeskolens) skal i højere grad understøttes som retten til at bedrive forskellig undervisning – og netop ikke undervisning, der er ens med. Der er ikke én korrekt måde at undervise børn på.
6. Der skal undervises i åndsfrihed på danske asylcentre og sprogskoler – herunder ikke mindst principperne for den enkeltes religionsfrihed, ytringsfrihed (og herunder friheden til religionskritik og satire) og beklædningsfrihed og sammenhængen mellem disse og et frit samfund.
7. Demokratisk sindelag skal ikke være en forudsætning for at få dansk statsborgerskab. Med arven fra Grundtvig må vi fastholde en modstand mod sindelagskontrol. Demokratisk sindelag som adgangskrav for borgerlige goder skaber ikke flere demokrater – men flere løgnere.
8. Åndsfrihed skal i højere grad tænkes ind i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Det skal tydeliggøres, at demokrati og menneskerettigheder ikke handler om bestemte (vestlige) holdninger og værdier, men om spilleregler for uenighed. I mange lande er der fx brug for at gøre det helt klart, at man godt kan have en tro på en absolut religiøs sandhed og samtidig være demokrat, så længe man respekterer friheden for dem, der har et andet ståsted end en selv. På den måde er åndsfrihed en måde at håndtere uenighed på, som hverken er værdirelativistisk eller krigerisk, og lige netop det er der brug for mange steder i verden.
9. Navnelovgivningen skal liberaliseres, så navne ikke er juridisk bundet til køn. Dette vil ikke stå i vejen for, at navnene ’Jens’ og ’Julie’ af mange fortsat vil blive opfattet som hhv. et drenge- og et pigenavn. Men det vil gøre det nemmere for en 13-årig, der ønsker en anden kønsidentitet (evt. periodisk). Det vil måske endda overflødiggøre spørgsmålet om juridisk kønsskifte for børn/unge. Og uanset disse to begrundelser er der ingen grund til, at personnavnes køn defineres ved lov.
10. Offentlighedsloven skal understøtte både mediers, forskeres og privatpersoners adgang til aktindsigt, også uden begrundelse.
11. Vi skal have større fokus på, hvordan vi kan gøre det muligt for mennesker at forandre sig – i en digital tidsalder. Det er vigtigt, at vi ikke lader et menneskes fortid skygge for det menneske, der er nu. I et frit samfund er det muligt at forandre sig. Dette handler ikke udelukkende om GDPR og dataopbevaring, men også om, hvordan vi forvalter hinandens fortid, når den er offentligt tilgængelig. Det kan – til eksempel – i dag være en stor hindring for at finde arbejde, at man har udtalt sig Israel-kritisk i sine unge dage eller har udstået en fængselsstraf. Det er vigtigt, at man som enkeltperson eller gruppe ikke har krav på, at medier sletter historier eller debatindlæg fra fortiden. Dette ville være et indgreb i pressefriheden. Det kan altså ikke løses ad lovgivningens vej, og netop derfor kræver det desto større opmærksomhed.
12. Techgiganter (fx Google, Meta, Twitter) skal bygge på de demokratisk vedtagne principper for ytringsfrihed frem for mere eller mindre tilfældige regler og tilfældig eksekvering (fjernelse af indhold) fastsat og forvaltet af de multinationale private virksomheder på egen hånd.
13. Folkeoplysningsloven skal understøtte friheden til oplysning og debat om alle anliggender, der er omfattet af ytringsfriheden (dvs. man kan ikke få støtte til kurser i at ’begå injurier’, men godt få støtte til at invitere oplægsholdere, der fx er demokratikritiske). Derfor skal foreninger, der modarbejder demokratiet i formål eller adfærd, ikke på forhånd udelukkes fra støtte, hvilket er tilfældet i dag.
14. Åndsfrihed er også vigtig, når man er syg. Personalet på hospitaler, hjemmeplejen, mv. skal være opmærksomme på, at forskellige livssyn og religioner kan medføre forskellige holdninger til fx hvilken behandling, man ønsker. Det skal vores sundhedsvæsen kunne tage hensyn til.
15. Standarden for forskningsfrihed skal højnes, så Danmark kommer på niveau med lande, vi i øvrigt sammenligner os med. Dette gælder fx i forhold til forskeres ansættelsesvilkår, universiteternes styring og den faglige og strategiske organisering, armslængdeprincip i forhold til konkrete forskningsprojekter samt afvejningen af balancen mellem fondsfinansieret forskning og ikke-fondsfinansieret forskning.
16. Der skal være bedre mulighed for at etablere frie – herunder også værdibaserede – universiteter og andre videregående uddannelser, som vi kender det fra grundskolen og ungdomsuddannelserne
17. De videregående uddannelser i Danmark skal understøtte et åbent, frit, debatterende studiemiljø, hvor synspunkter eller overbevisninger (religiøse, politiske eller andet) ikke er udelukket på forhånd – heller ikke hvor nogen måtte føle sig krænket.
18. Der skal være plads til diskussion af politik, religion og samfundsanliggender på ungdomsuddannelserne. Det enkelte uddannelsessted skal have frihed til selv at træffe afgørelser om, hvad der skal foregå på skolerne, men skolen bør lade de unge møde ’holdningsmennesker’ (fx politikere), og lovgivningen i Danmark skal ikke modsætte sig, at der også kan være arrangementer af religiøs eller spirituel karakter.
19. Der skal udarbejdes et undervisningsmateriale til grundskolen om karikaturkrisen i 2005, hvori karikaturtegningerne indgår, og som ligger frit og gratis tilgængeligt på læringsplatformen emu.dk, så alle lærere har adgang til det.
20. Der skal være frihed til at bære religiøs beklædning og symboler på offentlige institutioner.
21. Der skal indføres to valgfrie fri-/helligdage uanset religion eller livssyn, som man kan bruge i stedet for to af de nuværende officielle fri-/helligdage.
22. Religiøse forkyndere skal have den samme ytringsfrihed som andre mennesker. Med den såkaldte ’imampakke’ fra 2016 blev der indført en forskel i forhold til, hvad man må udtale i en forkyndende situation, og hvad man fx må skrive i et læserbrev eller sige som skolelærer eller politiker. Denne gradbøjning af ytringsfriheden afhængigt af situationen hører ikke hjemme i et samfund med ytringsfrihed og religionsfrihed.
23. Oversætterkravet til prædikanter, som blev fremført i forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 skal tages af bordet. I Danmark stilles der ikke krav til ikke-dansktalende foredragsholdere (eller andre formidlere) om, at de skal lægge en oversættelse af deres tale online. Det samme er præcis lige så grotesk at kræve af prædikanter. I de trossamfund, hvor der skulle blive udtalt noget af interesse for fx PET, må man gå ud fra, at PET er i stand til at opsnappe det – uanset sprog.
24. Livssynssamfund skal ligestilles med trossamfund, herunder fx kunne søge om at forestå godkendte vielser mv.
25. Maskeringsforbuddet skal afskaffes. I et frit samfund bestemmer borgerne selv, hvordan de vil klæde sig. Det er og skal fortsat være forbudt at tvinge et andet menneske til at bære eller ikke-bære en bestemt form for beklædning (undtaget i professionelle sammenhænge).
26. Der skal sættes fokus på, at religionsfrihed ikke udelukkende er en frihed for religiøse mennesker, men en dybt nødvendig frihed for alle. Religionsfrihed omhandler individets og fællesskabets frihed til at leve ud fra værdier og principper, der adskiller sig fra en given stats værdier og principper. Dette forklarer også, hvorfor religiøse minoriteter i særdeleshed forfølges af totalitære stater. Et samfund, der sikrer plads til en potentiel konflikt mellem ’ånd og stat’, er et samfund med frihed til magtkritik.
27. Der skal større fokus på friheden til at konvertere til en anden religion eller til at forlade et trossamfund for at bekende sig som ateist. Heri ligger også et væsentligt opgør med negativ social kontrol.

efterTANKE

24. februar 2022 satte en ny dagsorden. Den nye dagsorden skubber til en ’gammel’ dagsorden. Den gamle dagsorden blev sat med angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Siden 11. september 2001 har det været nemmere at argumentere for mere overvågning, mere grænsekontrol, mindre ytringsfrihed (fx for religiøse forkyndere eller i folkeoplysningsloven), mindre religion i det offentlige rum. Med mere. Nu er det ikke nok at sige ’tryghed’ som argument for at indskrænke friheden. For nu er friheden under pres. Og friheden forsvares med frihed.

Venlig hilsen
Foreningen Åndsfrihed