Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Formandens beretning 2019: Tilbageblik på Foreningen Åndsfriheds første år

Foreningen Åndsfrihed har nu eksisteret i knap et år. Og i modsætningen til mange andre foreninger kan man sige om foreningen Åndsfrihed, at den egentlig helst ikke skulle være der. For dybest set er foreningen blevet til, fordi – som vi skriver i foreningens grundlagsdokument – åndsfriheden er kommet under pres.

Og også modsat mange andre foreninger, så er Foreningen Åndsfrihed ikke blevet til på baggrund af, at vi er flere, der vil en hel masse sammen. Tværtimod består foreningens medlemmer og dens bestyrelse af mennesker, der – skåret ind til benet – måske kun er enige om én ting, nemlig at uenighed skal foregå på gode og frie præmisser.

Foreningen Åndsfrihed blev stiftet sidste år den 16. april på den stiftende generalforsamling i Vartov i København. Forinden havde en gruppe, hvoraf en del gik videre ind i bestyrelsen, udarbejdet dels et udspil til foreningens vedtægter, som blev vedtaget på dagen, og dels – og ikke mindst – et grundlagsdokument. Det sidste var blevet til under mange lange drøftelser. Under punkt 1 står der nu sådan her:

Foreningen arbejder ud fra følgende forståelse af begrebet åndsfrihed:

Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at have deres overbevisning i religiøse, politiske, livssynsmæssige og ideologiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed.

Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses af lovgivning, men den kan og skal ikke sikres alene ved lov. Den må tilkæmpes og forsvares ved at bruges. Kampen for åndsfrihed indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret. Åndsfriheden er et borger-, fællesskabs- og samfundsanliggende.

Her skal der så gøres status over året, der er gået.

På den stiftende generalforsamling præsenterede initiativtagerne en ambition om, at foreningens arbejde skulle gå på tre ben: 1) Debat 2) Folkeoplysning 3) Forskning. Dette har udmøntet sig på følgende vis:

Debat

Flere fra bestyrelsen har i løbet af året, der er gået, skrevet en række debatindlæg og kronikker og deltaget i fx radioindslag (i 24/7 og P1). Fx bragte dagbladet Politiken en kronik på Grundlovsdag med flere af initiativtagerne som afsendere, men der har også været skrevet indlæg om fx friskoler, burkalov, ’piftelov’ (i Frankrig), livssynssamfund m.m. Der har også været indsendt indlæg, som desværre ikke er blevet bragt, men generelt har vi dog mødt en villighed til at tage imod vores indlæg og indspark. De indlæg, der har været bragt, kan læses på www.aandsfrihed.dk

Flere af bestyrelsens medlemmer deltog også i forskellige debatter på folkemødet 2018.

Med denne årsberetning skal der lyde en opfordring til de øvrige medlemmer af foreningen – dvs. også uden for bestyrelsen – til at deltage i samfundsdebatten med en åndsfriheds-stemme.

Folkeoplysning

Foreningen har bl.a. været til stede på festivalen Salaam-Shalom og Aarhus Festuge med et koncept, vi har kaldt ’Konflikt-Café’. Ideen med konflikt-cafe-modellen er at etablere samtaler, der dykker ned i nogle af de aktuelle temaer, som har en tendens til skabe en polarisering, og som har relation til spørgsmålet om åndsfrihed: Fx omskæring, religion i det offentlige rum – herunder på uddannelsesinstitutioner, racisme- og blasfemilovgivning mv.

Konceptet ’konflikt-café er ét, vi gerne vil udvikle, således at det bliver muligt fx for medlemmer af Foreningen Åndsfrihed at igangsætte deres egne konflikt-caféer lokalt.

Foreningen har desuden afholdt to saloner, en i Vartov i København og en på Dokk1 i Aarhus, om tolerance, åndsfrihed og etisk argumentation med lektor Benjamin Olivares Bøgeskov under overskriften ’Opgør med tolerancen?’. Ambitionen med salonerne var ikke at ’gøre op med tolerancen’, men at igangsætte overvejelser over forskellen mellem en ligegyldig relativistisk afart af tolerance (du får ret, jeg får fred…) og så en åndsfrihedstilgang til samtaler og diskussioner om de spørgsmål, vi kan være ikke bare lidt, men meget uenige om.

Derudover holder flere fra bestyrelsen løbende foredrag over hele landet og oplever en stor interesse og efterspørgsel – fx med foredrag under overskriften: ’Åndsfrihed – et bedre alternativ til tolerance’ eller ’Burkafrihed og andre selvmodsigelser’.

Forskning

I det forgangne år er der også blevet etableret et forskernetværk om åndsfrihed, som en række forskere fra forskellige uddannelsesinstitutioner er gået med ind i. I spidsen for netværket står ph.d.-stipendiat og medlem af bestyrelsen Michael Agerbo Mørch og ph.d.-stipendiat og nyvalgt medlem af bestyrelsen Brian Degn Mårtensson. Netværket barsler med forskellige initiativer, der forventes at tage form i løbet af 2019.

I øvrigt – hjemmeside m.m.

Et ikke uvæsentligt bidrag til udviklingen af foreningen kommer fra René Justesen, der som medlem af foreningen tilbød at oprette og udvikle en hjemmeside www.aandsfrihed.dk Dette har han lagt et stort arbejde i i løbet af 2018 og arbejdet med hjemmesiden fortsætter i 2019.

En forenings første år bærer selvfølgelig også præg af, at en række helt basale opgaver skal løses – herunder at få oprettet en bankkonto, et mobile pay nr. mv.

Hvad nu?

Man behøver bare tænde for TV’et, åbne en avis eller scrolle ned i sit news feed for at få øje på temaer og diskussioner, der har med åndsfrihed at gøre. Herunder – for at nævne nogle eksempler – diskussioner om religion i det offentlige rum, om krav til bestemte holdninger hos ansøgere om statsborgerskab, om sammenblanding af national og religiøs identitet, om forskningsfrihed og fri forskning, om åndsfrihed på uddannelsesinstitutionerne, om åndsfrihed på de sociale medier – med videre og med videre.

For 2019 har Foreningen Åndsfrihed fortsat ambitioner om at gå på tre ben: at deltage i den offentlige debat, at udvikle på folkeoplysningsinitiativer og at fortsætte det igangsatte arbejde i regi af forskernetværket. Derudover har vi ambitioner om at tænke mere i, hvordan man som medlem af foreningen kan komme på banen – enhver har selvfølgelig sin åndsfrihed og kan bare på eget initiativ selv komme på banen, men vi vil også gerne spille ud med nogle forslag til, hvordan man evt. kan igangsætte åndsfrihedsinitiativer lokalt. Alt i alt ser vi frem til at klø på med åndsfriheden i 2019.

Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed