Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Formandens beretning, Generalforsamling i Foreningen Åndsfrihed 2020
Ingrid Ank

Her til formiddag har jeg haft den ære at være inviteret til at holde oplæg om åndsfrihed for tre bestyrelser samlet på et sted, nemlig bestyrelsen for Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen. Det er første gang, at de tre bestyrelser går sammen og holder et fælles todages bestyrelsesseminar, og det første punkt i deres program handlede altså om åndsfrihed: Hvad er åndsfriheden, hvordan forsvares den og på hvilken måde er den – som nogle, herunder mig selv, vil hævde – under pres?

Man kan sige, at det virkelig var at være ’på hjemmebane’ at tale for netop disse tre bestyrelser. Måske vil nogle hævde at det er at være for meget på hjemmebane. De frie skoleforeninger går sammen og fortæller hinanden deres fælles historie og hylder deres fælles rødder i det, man kunne kalde ’det grundtvigske frisind’. Og det er – kunne en kritisk stemme finde på at sige – let at sidde og være frisindet sammen med ligesindede.

Men man kan også sige noget andet. Nemlig at når disse tre foreninger går sammen, hvor de tidligere i højere grad måske har passet hver sit, og når det første, de vil tale om, er åndsfrihed, så er det måske tegn på, at der er noget, der ikke er så selvfølgeligt længere, som det var engang. Og som måske endda er vigtigt.

For mig at se er eksemplerne mange på aktuelle emner, hvor spørgsmålet om ’åndsfrihed’ er på spil. Eller burde være det. Friskolestramninger, stramninger eller ønsker om stramninger af religionsfriheden, borgerforslag om forbud mod drengeomskæring, trange kår for forskningsfriheden, øget overvågning, og et stort politisk fokus på ’tryghed’ – også når trygheden risikerer at udfordre grundlæggende frihedsprincipper. Med mere. Og samtidig er det en vigtig pointe, at man ikke kan bruge idéen om åndsfrihed som en nagelfast tommelfingerregel, når man skal afgøre sig for, hvor man står i forhold til mange af disse spørgsmål: Man er ikke på forhånd modstander af åndsfrihed, hvis man er tilhænger af et forbud mod omskæring. Eller: Man er ikke på forhånd modstander af åndsfrihed, hvis man mener, der kan stilles visse krav til danske friskoler.

Og så alligevel … Nok er ’åndsfrihed’ ikke en tommelfingerregel, men alligevel er der med tanken om åndsfrihed en slags norm, som giver et afsæt for at forholde sig til mange af tidens spørgsmål. Helt grundlæggende må det være sådan, at friheden ikke kun er min, men også din. Og helt grundlæggende må det være sådan, at friheden principielt set rækker videre end til det, jeg bryder mig om – ellers er friheden jo reelt set kun ’min’. Når man møder tanker, ideer, praksisser, levemåder, man ikke bryder sig om eller kan stå inde for, så er der en ’åndsfrihedsnorm’, der siger, at ’ideer skal bekæmpes med ideer’. Er jeg parat til at forbyde alt eller meget af det, jeg ikke kan lide, så er det med andre ord ikke åndsfrihed, jeg kæmper for.

Foreningen Åndsfrihed blev stiftet i 2018. Siden har det ikke skortet på sager, der kræver en åndsfriheds-opmærksomhed. Da foreningen så dagens lys, var der kritikere, der pointerede, at åndsfrihed ikke er noget, man kan danne forening på. For åndsfriheden modsiger sig per definition ideen om at formulere fælles principper. Det kan de have ret i. Imidlertid er det min klare opfattelse, at der er brug for at ’melde sig på banen’, og – når det er muligt – at gå sammen om at gøre det. For åndsfrihedsnormen er ikke nogen selvfølgelighed. Og selvom mange med stolthed taler om ’Grundtvigs fædreland’ som det sted, de har hjemme, så er normen – at frihed også gælder de andre – en norm, der skal vedligeholdes. Helt aktuelt og hele tiden.

Foreningen Åndsfrihed er ’minimalistisk’ i sit sigte. Vi er ikke en forening, hvor medlemmerne er sammen om ’en fælles sag’ eller ’en fælles interesse’, vi er sammen om at forsvare friheden til uenighed. Foreningen har fra begyndelsen haft ambition om at gå på tre ben: Debat, formidling og forskning. Og siden sidste generalforsamling har dette udmøntet sig bl.a. i følgende initiativer:

Debat og formidling

1. ’Skole og åndsfrihed’ Foreningen har været medarrangør af en række dialogmøder på friskoler i hele landet, i et samarbejde mellem Friskoleforeningen, Aarhus Universitet og Foreningen Åndsfrihed. Møderne inviterede lokale politikere ind til drøftelser af friskolernes betydning for samfundet som helhed. Mange af møderne blev desværre aflyst pga. corona, men planlægges genoptaget.
2. Jeg selv og Daniel Toft Jakobsen har udgivet en debatbog på Forlaget Klim: At være demokrat er ikke at være bange. Bogen er både en diskussion af en række aktuelle ’steder’, hvor åndsfriheden er under pres – fra burkaforbud til forskningsfrihed m.m. – og er en introduktion til åndsfrihedsideen. Bogen har fået god opmærksomhed i medierne.
3. Omskæringsdilemmaer – Foreningen Åndsfrihed har produceret et sæt samtalekort om drengeomskæring, som må bruges frit. Et undervisningsmateriale er på vej i samarbejde med Dansk Jødisk Museum. Ideen er at få nogle flere nuancer ind i samtalerne om et svært spørgsmål.
4. Debatindlæg: Foreningen Åndsfrihed har været i diverse medier med indlæg der spænder vidt: Fx med følgende overskrifter: ’Ligestilling af religiøse og ikke-religiøse livssyn’ (Kristeligt Dagblad, marts 2019), ’Debat om kristendomskundskab: Eleverne skal kunne diskutere sandhederne i forskellige livssyn’ (Kirke.dk oktober 2019), ’Tre forslag til en mere ærlig politisk kultur’ (Berlingske, oktober 2019). Med flere!
5. Tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi har udgivet et Temanummer om åndsfrihed (nr. 157), flere fra Foreningen Åndsfrihed har bidraget
6. Højskoleturné: ’Hvad er farligt’ – om tryghed og frihed. Foreningen Åndsfrihed har taget initiativ til besøg på højskoler for at sætte gang i en debat om tryghed og frihed. Dette initiativ er ikke kommet så langt – pga. corona – men forventes genoptaget.
7. På foreningens Facebook-side har Bent Dahl Jensen (medlem af bestyrelsen) inviteret en række ’gæsteskribenter’ til løbende at skrive indlæg
8. Foreningen Åndsfrihed medvirkede i en række debatter på Folkemødet 2019

Forskning

• Forskningsnetværk om åndsfrihed, som to fra bestyrelsen (Michael Agerbo Mørch og Brian Degn Mårtensson) står bag, har taget initiativ til en antologi: Åndsfrihed og uddannelse. Denne er under udarbejdelse.

Dette var nogle af de initiativer, der har været i gang siden sidste generalforsamling. En del af dem skal genoptages i den nye bestyrelses arbejde og andet vil komme til. Blandt de emner, man kan skimte i krystalkuglen, som kræver en opmærksomhed på åndsfriheden, er fx debatten om friskolerne – herunder de religiøse friskoler. Dette vil sandsynligvis blive et af fokuspunkterne i det kommende arbejde.