Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Foreningen Åndsfrihed, generalforsamling 2021

Årsberetning

Denne formandsberetning bliver nok nærmest ’en halv beretning’. Generalforsamlingen har, som bekendt, måttet udskydes ad flere omgange pga. corona-restriktioner, men det samme måtte den forrige, der derfor blev afholdt i efteråret. Der har således ikke været et fuldt arbejdsår for bestyrelsen, og i øvrigt har året – som endnu mere bekendt – været præget af en nedlukning, som har sat sine begrænsninger.

Det er blevet et fast samtaleemne mange steder, hvad vi har ’lært af corona’. Måske er det for tidligt at sige noget herom, og jeg vil derfor nøjes med at sige, at jeg glæder mig til at finde ud af, om og hvordan vi er blevet klogere af corona. Tilsvarende er det måske også for tidligt at vurdere, om man mest bør beundre eller også bør være kritisk og bekymret i forhold til håndteringen af corona i Danmark – herunder i forhold til de omfattende frihedsbegrænsninger. I hvert fald er der meget, der nu skal bringes tilbage til ’normaltilstand’ – ikke mindst hvad angår det frie, åbne demokrati.

Foreningen Åndsfrihed indgav i den forbindelse høringssvar, ad to omgange, på udkastet til en ny epidemilov, som blev vedtaget i februar 2021. Det var – vil jeg understrege – ikke enkelt at forholde sig med åndsfrihedsbrillerne til et lovforslag, der skal adressere en potentiel katastrofesituation, hvor det er forståeligt, at nogle frihedsprincipper i et vist omfang sættes midlertidigt ud af kraft. Omvendt må man også holde fast i, at den situation, vi befinder os i og har befundet os i, ikke nødvendigvis i alle tilfælde berettiger til yderligere stramninger i forhold til den gamle epidemilov: I hvor høj grad berettiger en alvorlig krisesituation fx til, at magten samles på få eller meget få hænder? Skal det være tilladt at tvangsindlægge et menneske på baggrund af en formodning om sygdom? Og kan det (mon ikke) lade sig gøre at finde løsninger, så vi også i en alvorlig krisesituation kan undgå, at mennesker skal være tvunget til at dø alene? Med mere. Høringssvarene på udkast 1 og 2 kan læses på Foreningen Åndsfriheds hjemmeside (www.aandsfrihed.dk).

Udover høringssvarene vil jeg fra det korte år, der er gået, nævne følgende foreningsaktiviteter: en antologi om ’uddannelse og åndsfrihed’ nærmer sig færdiggørelse. Antologien er blevet til i regi af det forskningsnetværk, som Foreningen Åndsfrihed har taget initiativ til, og skal udkomme på Aarhus Universitetsforlag. Der er væsentlige bidrag til åndsfrihedsforskningen i antologien fra bl.a. centerleder Katrine Frøkjær Baunvig, lektor Esther Oluffa Pedersen, professor em. Heine Andersen, prodekan Sune Lægaard, professor Frederik Stjernfelt, ph.d.-stipendiat Michael Agerbo Mørch, professor em. Ove Korsgaard m.fl. Jeg ser frem til at se bogen på tryk og få mulighed for at diskutere dens bidrag inden for et væsentligt område. I regi af Foreningen Åndsfrihed vil vi gerne være medarrangører på et eller flere seminarer og møder herom.

Derudover vil jeg nævne – som jeg også nævnte på sidste generalforsamling – at Foreningen Åndsfrihed sammen med Dansk Jødisk Museum er i gang med at udvikle et undervisningsmateriale om dilemmaer i tilknytning til drengeomskæring og i tilknytning til et forslag om forbud herimod. Materialet sigter på at åbne for nuancerne i diskussionen – der ofte er meget ophedet – og (vil jeg påstå!) mangler nuancer.

Foreningen – eller rettere dens medlemmer – blander sig fortsat i den offentlige debat herunder også – med bestyrelsesmedlem Hans Krab Koed som ny tovholder – på sociale medier. Bl.a. bragte Jyllands-Posten et indlæg i december 2020, der spurgte til, hvorfor ingen af folketingets partier problematiserede, at en ny lov, der gjorde det strafbart at modtage pengedonationer fra konkrete ’udemokratiske’ personer eller enheder, der var kommet på en liste, jo således lagde op til at straffe mennesker på baggrund af deres holdninger – og ikke udelukkende deres handlinger. Der var meget lidt diskussion af det rent principielle ved denne lov, som vel ellers brød med et afgørende princip i et frit demokrati: man straffes for sine handlinger – ikke holdninger.

Yderligere vil jeg nævne – i den mere praktiske, men væsentlige ende – at foreningen siden sidste generalforsamling har tegnet abonnement hos ForeningLet’, hvilket vil gøre det nemmere at medlemsregistrere, udsende kontingentopkrævning m.m. Jeg og bestyrelsen ser frem til, at dette vil lette noget af det administrative arbejde – ikke mindst idet der er en stigning i medlemsantallet, hvilket jo er glædeligt.

Foreningens arbejde går på tre ben: Debat, Forskning og Formidling. Hvad angår det sidste, så har vi i bestyrelsen – før corona – bl.a. taget tilløb til at besøge en række højskoler og lave ’dilemma-aftener’ om åndsfrihed. Nu har fysiske møder, foredrag, seminarer osv. jo i en periode i høj grad været nedtonet. Men jeg oplever, at der er – og ikke mindst bliver – bud efter nogen, der vil diskutere åndsfrihed: Skoler, kirker, højskoler m.m. henvender sig med forespørgsel på foredrag og lignende.

Til trods for restriktioner vil jeg dog også lige nævne, at vi den 6. maj afholdt et super interessant arrangement, nemlig en samtale mellem Marianne Jelved (R) og Daniel Toft Jakobsen (S), hvor de så tilbage på spørgsmålet om åndsfrihed i et langt liv i politik.

Til slut vil jeg pege på tre områder, som til trods for coronanedlukning alligevel har fundet sted – ikke i Foreningen Åndsfrihed, men i Danmark, og som jeg synes, kræver en åndsfrihedsopmærksomhed.

Det ene er den nye lov om indfødsret, hvor jeg mener, at man kan sige – hvis man skal kalde en spade en spade – at der ’som noget nyt’ er blevet indført ’sindelagskontrol’. Man skal nu som ansøger om statsborgerskab ikke blot testes på sin viden og kompetencer, men også på sine værdier og holdninger. Det bliver ofte gentaget i diskussioner om statsborgerskab, at det ikke er en ret, men en gave, hvilket skulle begrunde, at man kan stille hvilke som helst krav. Selvfølgelig er det ikke en ret. Men derfor kan der godt være en ramme for ansøgningen. Og sindelagskontrol er ufarbarvej – også for den, der gerne vil sikre sig imod bestemte typer ansøgere. Det eneste, den gør, er at sikre, at man får ansøgere, der ved, hvad de skal svare, når de bliver spurgt. Eller for at sige det lige ud: Sindelagskontrol gør mennesker til løgnere.

Det andet er, at en gruppe i og omkring Herning har taget initiativ til en ny fri læreruddannelse, og initiativet har opbakning hos et flertal i folketinget. Hvornår og hvordan initiativet bliver realiseret, vides endnu ikke. Men alene med den debat, initiativet har medført, har det været igangsættende. Det sparker gang i samtalen om åndsfrihed inden for skole og uddannelse på alle planer.

Og som det tredje vil jeg nævne det varslede lovforslag om, at trossamfund, hvor der prædikes på andre sprog end dansk, skal offentliggøre en oversættelse af alle prædikener. Ambitionen skulle være at holde øje med radikaliserende tendenser, men for mig at se er det et helt formålsløst forslag, som udelukkende vil have den effekt at gøre livet besværligt for kirker og trossamfund samtidig med, at de mistænkeliggøres. Jeg vil mene, at oversættelse af det, der i kampen mod radikalisering skal oversættes, må være en sag for PET. Det er et af de emner og områder, vi er opmærksomme på i regi af Foreningen – og gerne blander os i.

Således dette års beretning.

Ingrid Ank, formand