Nyheder, artikler og udgivelser fra Foreningen Åndsfrihed

Høringssvar ang. ’Lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøse betydning for et trossamfund)’

 

22. september 2023

 

Foreningen Åndsfrihed arbejder på at fremme og beskytte åndsfriheden i Danmark. I det lys finder vi det principielt problematisk at indskrænke typerne af tilladte uenighedsmarkeringer og at indskrænke ytringsfriheden specifikt i forhold til religion. Begge dele er inkluderet i lovforslaget, som vi derfor vil opfordre til at opgive.

 

I Danmark er der frihed til at bære sin religion med sig ud i offentligheden, og der er samtidig frihed til religionskritik – på samme måde som der også er frihed til politisk kritik, normkritik, mv. Denne kritik kan også finde sted som ’happenings’, som et flertal eller et mindretal vil opfatte som provokerende eller stødende. Religion udgør således hverken et felt, der skal holdes ude af eller nyde særlig beskyttelse i offentligheden. Og begge dele er vigtigt. I stigende grad ser vi imidlertid, at livssyn kommer under pres via lovgivning, og det nærværende forslag er endnu et skub i en forkert retning.

 

Vi mener, at så længe handlinger kan karakteriseres som ytringer, må de være beskyttede af ytringsfrihedens generelle bestemmelser. Dertil kommer, at det er et alvorligt tilbageslag for vores frie samfund at ville indskrænke frihedsrettighederne med baggrund i aktuelle udenrigspolitiske forhold. Det kan skabe en farlige præcedens for, at andre magter kan udøve pres på regeringen for at få fjernet udtalelser, de ikke bryder sig om, fx ang. Tibet eller Ukraine. Derfor anbefaler Foreningen Åndsfrihed, at lovforslaget opgives eller – i fald der ender med at være tilslutning til et lovforslag – at loven gives en solnedgangsklausul.

 

Vi understreger, at religion ikke udgør et magtfrit område. Tværtimod kan religion være stærkt definerende for menneskers liv, og religion og religiøse ledere har flere steder i verden en tæt forbindelse til den politiske magt. I flere lande bliver anklager om blasfemi brugt som anledning til at henrette kritikere. Dette viser, hvor vigtigt det er at insistere på, at religion og religiøse symboler kan kritiseres på lige fod med politik. Vi forstår det ønske, som mange har fremført i debatten, om at tage hensyn til religiøse minoriteter i Danmark, men

ved at beskytte minoriteter, giver vi med denne lov dermed ingen beskyttelse til minoriteterne i minoriteterne (særligt dissidenter). Disse beskyttes først og fremmest af vide rammer for ytringsfriheden.

 

Generelt om lovforslaget

Årsagen til lovforslaget er sikkerhedspolitisk (”det aktuelle trusselsbillede”) og en del af den nye, udenrigspolitiske doktrin ”pragmatisk idealisme”, som regeringen ved udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har præsenteret. Trods de konstruktive intentioner bag dette, mener Foreningen Åndsfrihed ikke, at lovforslaget tilstrækkeligt varetager nationale interesser i at beskytte ytringsfriheden, som er et helt centralt element i åndsfriheden. Er der en akut sikkerhedspolitisk trussel, kan der ske et tidsbegrænset indgreb, men det må klart stadfæstes i loven, hvor længe den skal være gældende (jf. diverse restriktioner i forbindelse med Covid-19-epidemien).

 

Lovteksten hævder, at koranafbrændinger har haft som primært ”formål at forhåne og fremprovokere reaktioner.” Ordlyden sigter på motiv, men er svagt begrundet.

 

Lovforslaget gør det ikke muligt at skelne mellem legitime protestaktioner mod religiøse opfattelser og illegitime, og det vil, hvis lovforslaget vedtages, fx også kunne ramme den iranske aktivist Firoozeh Bazrafkan, der rev Koranen på et rivejern, eller kunstneren Max Uwe Jensen, der delte en bibel og en koran på midten, satte dem sammen og kaldte værket Halve sandheder. Lovforslagets baggrund har altså en præcis hensigt, men intentionen vil uundgåeligt ramme bredere, og en indskrænkning vil også ramme de kunstneriske og/eller politiske udtryk, der ellers bidrager til ”en debat af generel interesse”. At det ligefrem fremgår af loven, at den gælder i ”kunstnerisk og politisk øjemed” er et særligt problematisk forhold ved lovteksten, da disse normalt i Danmark er arenaer for kritisk diskussion.

 

Lovforslagets placering i straffelovens kapitel 12 betyder, at det falder ind under bestemmelsen i §136 om, at det er strafbart at billige de forbrydelser, som kapitel 12 omhandler. Dette betyder, at lovforslaget også er et indgreb i ytringsfriheden i forhold til ytringer ’af ord’ (skrift eller tale), hvilket ikke stemmer overens med, hvad regeringen har lagt op til. Det er helt ude af proportion, at det skulle være strafbart at billige (mundtligt/skriftligt) fx koranafbrændinger, og det vil være en alvorlig indskrænkning af ytringsfriheden, hvis dette bliver en konsekvens af lovforslaget.

 

Konkrete forhold i lovforslaget

• Det er problematisk, at baggrunden er afskaffelsen af blasfemiparagraffen, som lovforslaget også henviser til, og som gør opmærksom på ytringer, der er ”unødigt krænkende eller sårende”. Men det er uklart, hvornår en ytring er ”unødig” – for systemkritikere og magtfuldkomne ser det ofte vidt forskelligt ud.
• Det er uklart, hvilke genstande man kan regne for havende ”væsentlig religiøs betydning” og det er uklart, hvordan lovforslaget skal sikre imod misbrug fra de trossamfund, der påhæfter genstandene med affekt. Det er samtidig vanskeligt at forestille sig, at man kan lave et lovforslag, der vil være mere præcist (jf. regeringens udmelding om, at man med lovforslaget ville lave en nålestiksoperation). Man kan ikke – og skal ikke kunne – beskytte visse religioner mere end andre mod kritik.
• Det er uklart, hvad ordet ”utilbørlig” dækker over, og det i et omfang, som kan få anmeldelser til at eskalere. At ødelægge på ”nedsættende eller forhånende måde” er et spørgsmål om perspektiv, og i tilfældet med religiøse genstande virker det sandsynligt, at enhver destruktion vil forekomme ”utilbørlig”.
• Strafferammen på fængsel i op til to år er høj. Vi anbefaler, at lovforslaget tages af bordet, men hvis det fastholdes i en eller anden form, bør strafferammen sænkes betragteligt. Også selvom en forseelse sker gentagne gange.

 

På vegne af Foreningen Åndsfrihed

Ingrid Ank, formand i Foreningen Åndsfrihed

Michael Agerbo Mørch, næstformand i Foreningen Åndsfrihed